close
BERJAYA

Fejring af eid al-fitr foran Klippemoskéen i Jerusalem den 2. maj 2022.

Eid al-fitr i Jerusalem
Byline: Ahmad Gharabli/AFP/Ritzau Scanpix.

Eid al-fitr er en islamisk højtid som årligt fejres af praktiserende muslimer den første dag af den 10. måned, shawwal i den islamiske kalender, der kommer lige efter måneden ramadan. I 2026 forventes det i Danmark at blive den 20. marts.

Faktaboks

Etymologi

eid al-fitr er arabisk for fastebrydningen

Også kendt som

id al-Fitr

bajram (albansk)

bayram (tyrkisk)

den lille eid

Eid al-fitr markerer slutningen af den hellige måned, ramadan, hvor praktiserende muslimer i en hel måned har fastet fra daggry til solnedgang.

En glædesfest afslutter fasten

BERJAYA

Ballonfestival på Java i Indonesien som led i fejringen af eid al-fitr den 11. april 2024.

Eid al-fitr i Indonesien
Devi Rahman/AFP/Ritzau Scanpix.

Eid al-fitr er en glædesfest, hvor man ofte tager nyt tøj på. Dagen indledes ofte med en fællesbøn om morgenen. Denne fællesbøn adskiller sig fra bl.a. de daglige fem bønner og fredagsbønnen ved, at der ikke er et kald til bøn (adhan) forinden. Efter fællesbønnen lytter man til prædiken, besøger familie og venner, spiser god mad, giver gaver og besøger afdøde familiemedlemmer og venners grave.

Grundlaget for fejringen af eid al-fitr og eid al-adha er en udtalelse fra profeten Muhammed om, at disse to dage erstatter to festdage fra den præ-islamiske periode, jahiliyya. På arabisk betyder ”eid/عيد” en tilbagevendende glæde og ”al-fitr/الفطر” betyder fastebrydningen.

Højtidens traditionelle hilsen på arabisk er "eid mubarak", der kan oversættes til velsignet fest.

Ikke på samme dato hvert år

BERJAYA

Muslimske familier i Valbyhallen i København til fejringen af eid al-fitr den 20. september 2009.

Eid al-fitr i Valbyhallen
Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix.

Eid al-fitr rykker sig omtrent ti dage frem hvert år, eftersom den – ligesom resten af den islamiske kalender – følger månekalenderen, som er kortere end den gregorianske kalender.

I 2026 forventes eid al-fitr at blive fejret den 19. eller 20. marts – afhængig af hvornår nymånen bliver synlig.

En del muslimer vælger også at faste seks dage af måneden shawwal efter de har fejret eid al-fitr. Disse seks fastedage betragtes ikke som pligtige, men derimod som en supererogation.

I anledningen af eid al-fitr betaler praktiserende muslimer en særlig almisse kaldt sadaqat al-fitr (også kendt som zakat al-fitr). Denne almisse har til formål at sikre, at også fattige og nødlidende kan fejre eid al-fitr ubekymret.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig