close
BERJAYA
Migranter forcerer afspærringerne mellem Marokko og Ceuta ved at svømme uden om en seks meter høj mur.
Ceuta den 31. juli 2026
Af /Anadolu/ABACAPRESS.COM.

Ceuta er en spansk enklave, en såkaldt autonom by, på Marokkos nordligste punkt ved Gibraltarstrædet. Sammen med den tilsvarende autonome Melilla, der ligger 225 km længere mod sydøst, er det de eneste områder i Afrika, som tilhører et ikke-afrikansk land.

Marokko gør krav på begge områder. Samtidig er byerne befæstet af høje hegn og pigtråd pga. et stærkt migrationspres. Som integrerede dele af Spanien vil migranter gennem Ceuta og Melilla have adgang til Schengen-området.

Migrationspres

Et større antal migranter opholder sig permanent uden for Ceuta og forsøger på forskellig vis at komme ind. I årenes løb har der været gentagne migrantbølger. I begyndelsen af 2017 lykkedes det således for et par tusinde migranter at komme ind i byen, og i de seneste fem år har omkring 8.000 migranter søgt at komme ind i Europa ad denne vej.

Hidtil har de lokale myndigheder med hjælp fra de nationale myndigheder kunnet håndtere presset og har opnået aftaler med Marokko om tilbagesendelse af migranterne, som for manges vedkommende kommer fra syd for Sahara.

Migrantstormen den 30. juli 2026

I løbet af juli 2026 var der en stadig større tilstrømning af migranter, som det lykkedes at komme ind i Ceuta. Den 30. juli 2026 blev byen udsat for en hidtil uset migrationsbølge. De spanske myndigheder anslår, at omkring 60.000 migranter i løbet af et døgn forcerede afspærringerne, primært ved at svømme fra den sydlige strand Tarajal i Marokko og uden om den seks meter høje mur, der går ud i havet. Omkring 30 personer menes i den forbindelse at være druknet.

Spanien har sendt forstærkninger i form af politi, militær og myndigheder til at håndtere alt det praktiske og formelle, men reelt er systemet brudt sammen i den lille by, der normalt rummer 84.000 indbyggere.

Ændring i afvisningsprocedure

I ugerne op til migrantstormen var der en usædvanlig stor tilstrømning af migranter uden for byen. Det kædes af Ceutas borgmester delvist sammen med, at den spanske højesteret den 8. juli 2026 fastslog, at de fast-track-afvisningsprocedurer, som Ceuta og Melilla normalt anvender, ikke gjaldt, såfremt migranter forsøgte at komme ind i byerne ved at svømme.

Straksafvisning kunne fremover kun anvendes, hvis nogle krydsede de fysiske afspærringer. I stedet skulle migranter ankommet fra søsiden behandles ud fra den normale immigrationsproces og være beskyttet af de almindeligt gældende rettigheder.

Internationale konsekvenser

Migrantstormen har påkaldt sig stor international opmærksom og stærke reaktioner. Den italienske regering har truet med at udelukke Spanien fra Schengen-samarbejdet, og det samme har statsminister Mette Frederiksen.

Den voldsomme migrantbølge i 2015 fra Syrien og op i Europa står som et skræmmebillede, da denne migrantkrise og dens følgevirkninger stadig har stor betydning for folkestemningen i mange lande. I stort set alle europæiske lande er indvandring et stærkt politiseret emne, som også ifølge meningsmålinger kan gøre indvandrerkritiske og højrenationale partier til de største politiske partier og føre til regeringsskifter i flere lande.

Lettere adgang til opholds- og arbejdstilladelse

Migrantkrisen i Ceuta føjer sig til den store modstand, som mange EU-lande i forvejen har mod den spanske håndtering af indvandring. Premierminister Pedro Sánchez, som siden 2018 har stået i spidsen for en forholdsvis venstreorienteret regeringskoalition, bekendtgjorde i april 2026, at omkring en halv million såkaldt udokumenterede migranter ville kunne opnå legal opholds- og arbejdstilladelse, såfremt de havde boet mindst et halvt år i Spanien. Der er først og fremmest tale om migranter fra Latinamerika, og antallet skønnes reelt at være tæt på en million migranter.

Bekymring i EU

Både EU-Kommissionen og de enkelte medlemslande har udtrykt stor bekymring over beslutningen om opholds- og arbejdstilladelse. Det påpeges, at beslutningen strider imod den nu mere stramme europæiske indvandringslinje, da den potentielt vil give op mod en million migranter i Spanien mulighed for at blive EU-borgere.

Spansk-marokkansk enighed

Selv om der hyppigt har været uenighed mellem Spanien og Marokko, nåede de to lande allerede den 30. juli til enighed om, at migranter, som den 30. juli eller de foregående ti dage var kommet illegalt ind i Ceuta, kunne sendes tilbage til Marokko 'så snart som muligt'. Samtidig beskrev den spanske indenrigsminister samarbejdet med Marokko som 'eksemplarisk'.

Allerede den 31. juli meddelte de spanske myndigheder, at omkring 25.000 migranter var sendt tilbage.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig