close

Faktaboks

Hubert Leynnes
Levetid - kommentar
Virksom 1585-1588
Profession
Maler og tapetvæver
BERJAYA
Hubert Leynnes var i sin ansættelse ved hoffet bl.a. ansvarlig for den løbende håndtering og vedligeholdelse af tapeterne på Kronborg. Her ses et udsnit af ét af de tapeter med portrætter af danske konger, som Leynnes havde i sin varetægt. Tapetet, hvor Frederik 2. står side om side med sin unge tronfølger, den senere Christian 4., er ét af de i alt 15 tapeter fra denne berømte serie, som stadig er bevarede på henholdsvis Nationalmuseet og Kronborg. I baggrunden til venstre er der udsigt til netop Kronborg, som slottet så ud på Frederik 2.'s tid, og bag sønnen ses en ældre forløber for Frederiksborg Slot (nedrevet 1602).

Hubert Leynnes var en tegner, maler og tapetvæver, der arbejdede i Danmark i slutningen af 1500-tallet. Han stammede muligvis fra væverslægten Leyniers i Bruxelles, men pålidelige oplysninger herom savnes. Nogle steder i de samtidige kilder bliver han også kaldt Hybertt Leynertz eller Heribrecht Leymeyer.

Tegner og designer

Hubert Leynnes var én af de mange udenlandske kunstnere og håndværkere, der kom til Danmark for at arbejde med udsmykningen af Kronborg. I 1585 fik han betaling af sundtoldens kasse for i løbet af fem arbejdsdage at have udført et tegnet forlæg, som stenhuggerne kunne støtte sig til ved formgivningen af en latinsk indskrift, der skulle anbringes over slotsporten.

Maler og tapetvæver

I 1588 overtog Leynnes ansvaret for det kongelige tapetvæveri i Helsingør. Her havde den netop afdøde konge, Frederik 2., i årene 1578-1586 hos en gruppe flamske vævere, som arbejdede under ledelse af maleren og tapetvæveren Hans Knieper (død 1587), ladet fremstille mere end 60 billedvævede tapeter (gobeliner) samt en tilhørende bordhimmel. Som det fremgår af et bestallingsbrev, hvis indhold nu kun kendes fra en senere afskrift, fik Hubert Leynnes (“Heribrecht Leymeyer”) den 12. juli 1588 officiel titel af maler og tapetvæver (“Tapezirer”). Under medvirken af de til vævearbejdet påkrævede svende forpligtigede Leynnes sig til at udføre alt, hvad han fik besked på af enten kongen (det vil sige den stadig umyndige Christian 4.) eller enkedronningen (Sophie af Mecklenburg).

Hver gang han beordredes dertil, skulle Leynnes først og fremmest sørge for, at tapeterne på Kronborg, som under hoffets fester smykkede slottets Lille og Store sal, blev ophængt, nedtaget og siden pakket bort, når det igen var blevet hverdag. Desuden skulle han løbende holde tapeterne rene, så de ikke blev fordærvet eller ædt op af møl. Årligt ville han modtage en betaling på 100 daler, og han kunne frit råde over den væverbolig ved slottet, som tidligere havde været beboet af hans forgænger, Hans Knieper. Flere af de tapeter, Leynnes havde ansvaret for, er stadig bevarede på Nationalmuseet og Kronborg.

Det var formentligt forventningen, at Leynnes efterhånden også ville udføre tegnede eller malede forlæg, kartoner (i datiden som oftest kaldet patroner), til brug ved fremstillingen af nye tapeter. Det er dog næppe meget, Leynnes nåede at udføre som tapetvæver på Kronborg, for allerede den 20. november 1588 fik han udbetalt løn af sundtoldens kasse efter kun fire måneder og ni dage i tjenesten. Herefter optræder hans navn ikke yderligere i regnskaberne.

Stillinger

Hubert Leynnes arbejdede på Kronborg i 1580'erne. Han fik bestalling som kongens maler og tapetvæver den 12. juli 1588, men forlod stillingen igen allerede få måneder senere.

Læs mere i Lex

Videre læsning

  • F.R. Friis: Samlinger til Dansk Bygnings- og Kunsthistorie, 1872-1878.
  • F.R. Friis: Bidrag til dansk Kunsthistorie, 1890-1902.
  • H. Göbel: Wandteppiche, III, bd. II, 1934.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig