eid al-adha

Traditionen er at praktiserende muslimer efter morgenens bad tager pænt tøj på og tager afsted mod den fællesbøn, der afholdes om morgenen. Den nævnte fællesbøn har ikke et kald til bøn (adhan) forinden, hvilket gør den anderledes end både fredagsbønnen og de fem daglige bønner.

Efter fællesbønnen holdes en prædiken, hvorefter man typisk spiser mad, besøger familie og venner, giver gaver og event. besøger gravpladser.

Eid al-adha hører til den islamiske kalender, som følger månen. Denne kalender er omkring ti dage kortere end den gregorianske kalender, hvorfor eid-dagene rykker sig årligt.

I mindet om at profeten Ibrahim blev befalet af Allah til at ofre sin søn, følger muslimer nogle steder stadig traditionen om at slagte et får, en ko eller en kamel. Denne slagtning betegnes udhiyya og er også kendt som qurbani. Af kødet gives ifølge traditionen 1/3 til de fattige, 1/3 til venner og 1/3 beholdes til en selv og familien.

Udgangspunktet for markeringen af både eid al-fitr og eid al-adha er en beretning (hadith) fra profeten Muhammed om, at de to højtider erstatter to festdage fra den præ-islamiske periode, jahiliyya. På arabisk betyder eid (عيد) en tilbagevendende glæde og al-adha (الأضحى) betyder ofring.

Ligesom ved eid al-fitr har denne højtid samme traditionelle hilsen, eid mubarak, som kan oversættes til velsignet fest.

• hajj
• eid al-fitr
• dhu al-hijja
• den islamiske kalender