Sur nedbør er nedbør, som pga. optag af luftforurening har en pH, der er lavere end den naturlige. Selv nedbør uden forurening er svagt sur med en pH under 6, fordi sky- og regndråber optager forsurende kuldioxid fra atmosfæren.
Faktaboks
- Også kendt som
-
syreregn
Luftforurening med svovl- og kvælstofforbindelser kan dog medføre, at nedbøren bliver væsentlig mere sur. I Europa har man målt pH-værdier på 4-4,5; i enkelte byger helt ned til pH-værdier på 3. Sammen med tørafsætning af forsurende stoffer, kan sur nedbør give anledning til forsuring, som kan forårsage alvorlig skade på både økosystemer og materialer.
I de senere år er svovlforureningen aftaget betragteligt i Europa og store dele af verden, og dermed er pH i nedbør svagt stigende mange steder.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.