pollen og svampesporer

Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af høfeber. Tallet har været støt stigende, og tilsvarende tal og vækst ses i det meste af den vestlige verden.

Høfeber er en allergisk reaktion. Allergiske reaktioner i forbindelse med høfeber ses i form af irriterede slimhinder i øjne og luftveje samt ufrivillige nys, og vil i de værste tilfælde også give åndedrætsbesvær. De pollen, som oftest udløser allergi, omfatter græs, elm, birk, hassel og el. En del svampesporer kan også udløse allergiske reaktioner; de meste kendte er skimmelsvampene Alternaria og Cladosporium.

Man ved i dag, at høfeber er tæt koblet til astma, og man har i mange år arbejdet ud fra den antagelse, at de begge er et udslag af samme luftvejssygdom. Således har høfeberpatienter forøget risiko for at udvikle astma, og astma-patienter har større risiko for at udvikle høfeber. Har man begge lidelser, så kan den ene lidelse forstærke symptomerne for den anden. Er høfeber eller astma velbehandlet, reduceres risikoen for at få den anden lidelse markant.

Ved kraftig høfeber kan man tage antihistamin, som normalt meget hurtigt vil slå den allergiske reaktion ned. Denne behandling er således både effektiv og hurtig. I dag er der desuden mulighed for at vaccinere sig ud af høfeber. Det kræver en længerevarende behandling, som sker hos en speciallæge, men det kan være en vej til at slippe for stærke, tilbagevendende allergiske reaktioner. Lider man af svær høfeber eller noget, som kunne minde om astma, bør man under alle omstændigheder konsultere sin læge.

Over hele Europa og naturligvis også i Danmark overvåges luftens indhold af pollen og svampesporer. Denne overvågning følger generelt en teknik, som blev udviklet i 1950'erne. Pollen og svampesporer opsamles med en pollenfælde, almindeligvis en såkaldt Burkard-sampler.

Denne pollenfælle er udstyret med en fane på en roterbar overdel, hvorpå indsamlingsåbningen sidder. Fanen sikrer, at indsamlingsåbningen altid peger op mod vinden. Inde i fælden er der monteret en pumpe. Denne pumpe suger 10 liter luft i minuttet gennem fældens smalle indsamlingsåbning.

Burkard-sampleren anvendes typisk til opsamling af både pollen og svampesporer, og opsamlingen kan ske enten på en strimmel tape, som er monteret på en tromle (en sådan strimmel kan opsamle mellem 1 og 7 døgns prøver), eller på en glasplade. Strimmel eller glasplade bevæger sig 2 mm per time, så man efterfølgende kan bestemme udviklingen af, hvor mange pollen og svampesporer, der har været i luften i den periode, hvor opsamlingen har fundet sted. Ved at smøre strimmel eller glasplade med silikoneopløsning, sikres det, at pollen og svampesporer samt andre partikler sætter sig fast på det eksponerede område, dvs. den overflade, som luften kommer i berøring med.

Efter indsamling farves prøverne med farvestoffet fuchsin, som gør pollenkornene lyserøde. Denne farvning gør pollenkornene lettere at se under optællingen. Derefter indlejres prøverne på en glasplade med et dækglas og er klar til optælling i et mikroskop af trænede specialister, som kan adskille de vigtigste pollen og svampesporer fra hinanden..

I Danmark foretages den løbende overvågning af koncentrationen af pollen og svampesporer af patientforeningen Astma-Allergi Danmark. Der måles på to stationer i henholdsvis Viborg i Nordjylland samt i Lyngby ved København. Målingerne er blevet foretaget siden 1977. I pollensæsonen indsamles der prøver dagligt, mens det uden for pollensæsonen sker ugentligt.

I det danske overvågningsprogram foretages der rutinemæssige tællinger for 23 forskellige pollengrupper. På målestationen i København foretages der desuden tællinger af to af de mest allergene skimmelsvampeslægter, Alternaria og Cladosporium.

Pollen varsles desuden af Astma-Allergi Danmark, som også giver en prognose for udviklingen i de nærmeste dage. Varslerne foretages i tre klasser for henholdsvis få, moderat og mange pollen i luften.

De seneste årtiers klimaændringer med stigende gennemsnitstemperaturer og færre dage med frost i vinterhalvåret har ændret planternes vækstsæson og vækstbetingelser. Det betyder bl.a., at en række mindre kuldetolerante plantearter, som ikke tidligere er set i dansk natur, nu indvandrer til landet. Blandt disse indvandrere er flere plantearter, som frigiver allergene pollen. Nogle af de indvandrende planter udsender tilmed pollen, som er stærkt allergene.

Et eksempel på det sidste er bynke-ambrosie, som fortsat er meget sjælden i Danmark. Siden år 2000 har planten dog bevæget sig nordpå i Europa. Pollensæsonen for bynke-ambrosie ligger i begyndelsen af august og september, og i dag registreres kun ganske få af disse pollen i Danmark. Det er anslået, at hvis planten får fodfæste i Danmark, vil pollensæsonen forlænges markant, og man vil kunne forvente en yderligere stigning i antallet af pollenallergikere.

• luftforurening
• introduktion til partikler
• aerosoler
• bioaerosoler
• partikler: størrelse, form og sammensætning
• helbredseffekter