lattergas – luftforurening

Lattergas er en vigtig klimagas, som udledes fra både menneskeskabte (antropogene) og naturlige kilder. Gassen har ikke helbredsmæssige effekter i vores omgivende miljø, og den indgår ikke i kemiske reaktioner i den nederste del af atmosfæren.

Faktaboks

Også kendt som: dinitrogenoxid
Kemisk formel: N₂O

Gassen hører til kvælstofoxiderne og har en opholdstid på op mod 120 år i atmosfæren. Lattergas har et drivhuspotentiale, som er mere end 300 gange større end kuldioxid (CO₂).

Lattergas anvendes til bedøvelse ved forskellige operative indgreb (se artikel om lattergas under medicin/anæstesiologi). I denne artikel er fokus imidlertid på gassens betydning som luftforurenende gas.

Kilder til udledning af lattergas

Lattergas udledes fra naturlige, men også fra en række semi-naturlige og antropogene (menneskeskabte) kilder.

Semi-naturlige kilder omfatter processer i våde jordarealer under menneskelig indflydelse; det kan fx være processer i rismarker under mere sydlige himmelstrøg, eller processer i jordbunden i plantede skove og plantager. Det kan imidlertid også være processer i almindelig landbrugsjord.

De biologiske processer, som fører til frigivelse af lattergas, er meget afhængige af jordens pH. Lave pH-værdier fremmer frigivelsen af lattergas, mens en neutral pH hæmmer processerne og virker begrænsende på frigivelsen af lattergas.

Lattergas frigives desuden i små mængder fra katalysatorer i benzin- og dieseldrevne køretøjer i vejtrafikken.

Kemiske reaktioner i atmosfæren

Lattergas indgår ikke i kemiske reaktioner i den nederste del af atmosfæren (troposfæren), men højere oppe i atmosfæren (stratosfæren) spaltes lattergas af sollys. Den lange opholdstid i atmosfæren er årsagen til at lattergas transporteres helt op i stratosfæren. Derved er lattergas den vigtigste kilde til kvælstofoxider i stratosfæren, og efter spaltningen ved sollys medvirker lattergas til nedbrydning af ozonlaget.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.