close

Karbonade er oprindelig hakket kalve- eller svinekød formet som store, runde, flade bøffer og stegt over kul, senere om stuvninger af brunet kød.

Faktaboks

Etymologi
Ordet karbonade kommer af italiensk carbonata 'grillet over kul', af italiensk carbone 'kul'.

I Danmark betegner karbonade i dag ofte alle former for hakket kød, der vendes i æg og rasp og steges på pande.

Ordet brugtes i Danmark engang om krebinetter, især i provinsen. Fællesnævneren synes at være stegt eller ristet kød af form som det, vi nu kalder en steak, helt eller hakket, mens tilberedningen varierer verden over, fra den vi kender som hakket svinesmåkød eller kalvekød formet til hakkebøffer, paneret og stegt, og til gryderetter med udskårne stykker kød og ris, evt. også frugt.

Det flamske køkken serverer karbonade som en ragout af skivet oksekød, kogt med løg og øl. Karbonadepølse er en lille pølse brugt som frokostret eller garniture.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig