Băile Herculane

Băile Herculane er en mindre stationsby i Banatet i det sydvestlige Rumænien, som tidligere var berømt for sine helbredende kilder. Selve kuranstalten, Neptunbadet, ligger i dag delvist i ruiner og skal renoveres. Byen ligger på jernbanelinien mellem Timișoara og Craiova.

Ved Dakiens erobring i år 104 fulgte romerne floden Cerna ved Mehedinta-bjergene, hvor de fandt flere kilder på stedet, som nu kaldes Băile Herculane, men som romerne kaldte Aqua Herculis. Romernes forkærlighed for bade er velkendt, og de byggede flere badeanstalter, som de benyttede frem til tilbagetrækningen fra Dakien i år 276. Sagnet fortæller, at Guden Hercules (se Herakles) kom gennem dalen og rekreerede sig ved kilden. Kildevandet kom fra guderne og ansås for at være helbredende på grund af et højt indhold af sulfo, klor, soda og magnesium.

I en grotte i dalen er der fundet statuer af Herkules fra romertiden. En bronzestatue af ham står i dag på byens torv. Historiske oplysninger om kilderne ses på en stentavle i en park (Parcului National Domogled Valea Cernei) som er dateret til år 153. Andre stentavler er viet til lægeguderne Æsculap (Asklepios) og Hygeiæ.

Efter romernes tilbagetrækning foreligger der i de næste 1400 år ikke kilder eller fund, der kan dokumentere, hvad der er foregået. Efter freden i Passarowitz i 1718, hvor osmannerne måtte trække sig tilbage, kom Banatet under Habsburgerne. Hoffet i Wien og Habsburgernes guvernør i Banatet satte gang i arkæologiske undersøgelser, der åbenbarede mange kilder i Cerna-dalen og bragte flere antikke statuer af bl.a. Hercules frem i lyset.

De første kejserlige besøg fandt sted i 1768, 1770 og 1773, hvor kejser Josef 2. besøgte byen, der nu hed Herkulesbad. Senere habsburgske kejsere benyttede ofte kurbadene i byen, der gradvist udviklede sig til en regulær by med hoteller og senere kasino og jernbanestation.

Kejser Frans Josef igangsatte hotelbyggerier i byen og opgraderede kurbadet, som kejseren og kejserinde Sisi ofte besøgte. Frans Josef kaldte stedet for den bedste kuranstalt i Europa. Byens mest ikoniske bygning Băile Neptun (Neptuns Bad) blev opført i historicistisk stil fra 1883 til 1886 og er tegnet af arkitekten Alpar Ignat. De fleste hoteller og palæer er bygget i Frans Josefs kejsertid, bl.a. kejserinde Sisis elegante palæ, Vila Elisabeta. Banatet tilhørte Ungarn fra 1867 til 1919, men var stadig en del af Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. På ungarsk hed byen Herkulesfürdő.

Byen fik sit rumænske navn i Băile Herculane i 1919, da Banatet efter Trianonfreden blev en del af Rumænien.

I mellemkrigstiden benyttede borgerskabet kurbadene, der også tiltrak velstående udlændinge.

I kommunisttiden udvikledes badene til et rekreations- og feriested for den rumænske arbejderklasse.

Renoveringen af Neptun badet og flere af de berømte hoteller er blevet forsinket, efter de tidligere ejere plyndrede bygningerne. De ikoniske bygninger er senere overført til en national bevaringsfond, og de tidligere ejere er idømt langvarige straffe.