Stefan den Store

Da Stefan blev fyrste i Moldavien i 1457, fik han hjælp af sin fætter Vlad 3. fra Valakiet, kendt som Ţepeş "Spidderen". Alle Moldaviens naboer bortset fra Valakiet forsøgte at erobre fyrstendømmet. Først gik Ungarn i 1467 til angreb, men blev slået tilbage af Stefan. Da Valakiet i mellemtiden var blevet en osmannisk vasal, angreb Stefan i 1471 dette fyrstendømme i et forsøg på at presse tyrkerne tilbage.

Som reaktion herpå angreb osmannernes sultan Mehmed 2. Fatih i 1475 Moldavien, men Stefan slog ham tilbage i et berømt slag ved Vaslui. Året efter led Stefan nederlag til osmannerne i slaget ved Valea Albă.

I 1484 erobrede osmannerne vigtige fæstninger ved Donaus udløb (Chilia og Cetatea Albă). Få år senere i 1489 indgik Stefan en aftale med osmannerne, hvorefter Moldavien måtte betale tribut til Porten, og Stefan måtte sende sin søn til Konstantinopel.

Senere forsøgte Polen at erobre den nordlige del af Moldavien, men Stefan slog angrebet tilbage.

Stefan betragtede sig selv som kristendommens forkæmper i kampen mod osmannerne, der efter Konstantinopels fald i 1453 gik i offensiven i Sydøsteuropa. Stefan bad forgæves om hjælp hos de europæiske fyrster. Pave Sixtus 4. kaldte Stefan for en kristen atlet, men støttede ikke Stefan.

Stefan var ikke blot en stor krigsherre, for han virkede desuden som en stor kunstmæcen, der byggede klostre og kirker i Moldavien. De verdensberømte kirker med bemalede ydervægge er opført under Stefans regime. De mest berømte klostre er Voroneț og Neamț. Malerierne på Voroneț-klostret forestiller Stefans sejr i slaget ved Vaslui, og de kaldes også "Østens Sixtinske kapel". Malerierne er med på UNESCO's Verdensarvsliste.

Stefan den Store besejrede alle sine fjender: polakker, ungarer, tatarer og tyrker, og han formåede i mange år at bevare Moldovas uafhængighed. Men han måtte til sidst se sig tvunget til at blive tyrkisk vasal. Et tegn på at tyrkerne vandt opgøret, er, at Stefans sværd befinder sig på museet i sultanpaladset Topkapı Sarayı i Istanbul. Ikke desto mindre betragtes han som Rumæniens nationalhelt.

Han døde i 1504 og ligger begravet i klostret i Putna, som Stefan selv byggede. Rumæniens ortodokse kirke kanoniserede Stefan i 1992. En bronzestatue af ham blev i 1928 rejst i Chişinău, det nuværende Moldovas hovedstad. Her står Stefan med sværdet i den ene hånd og korset i den anden. I byen Vaslui, syd forIași, står en rytterstatue af Stefan. Han skuer ud over den slagmark, hvor han i 1475 besejrede osmannerne. Universitetet i Suceava hedder Stefan cel Mare-universitetet.

Et tegn på, at nutiden ikke glemmer Stefan den Store er, at filminstruktøren Mircea Drăgan (1932-2017) i 1975 indspillede filmen Stefan cel Mare Vaslui 1475. Her vises historien om en af Stefans største sejre over tyrkerne.

• Moldavien
• Moldovas historie indtil 1991
• Rumæniens nationalsang