Kryvyj Rih

Byen ligger i den centrale del af Det Ukrainske Skjold, der rummer en af verdens største forekomster af båndede jernmalme, BIF. Disse højlødige jernmalmforekomster er indlejret i en kvartsit-karbonat-skifer-serie, der er afsat på lavt vand i et kontinentalt riftmiljø for ca. 2250 mio. år siden. Malmene findes i flere lag i et område på 250 km×300 km og indeholder 10¹⁴ t jern.

Lejerne blev fundet i 1800-tallet, og udvindingen, baseret på fransk kapital, tog fart i 1880'erne efter åbningen af jernbanen til kullejerne ved Donetsområdet, hvor Det Russiske Imperiums største jern- og stålindustri voksede frem. I 1914 kom mere end 70 % af Ruslands jernmalm fra Kryvyj Rih, og selvom nye store jern- og kulfelter andre steder blev fundet i Sovjettiden, leverede området endnu i 1980'erne 40 % af Sovjetunionens jernproduktion. Malmen brydes både fra åbne brud og i indtil 900 m dybe mineskakter, i alt mere end 20 store mineanlæg.

Herudover har byen en lang række tilknyttede virksomheder: jernstøberier, stålvalseværker, maskinindustri (mineteknologi), kemiske industrier og en række specialiserede forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det største stålværk, Kryvorizjstal, der producerer 6 mio. t stål om året, blev privatiseret i 2004, idet det blev købt af den tidligere præsident Leonid Kutjmas svigersøn og en anden oligark, hvilket skabte politisk røre i Ukraine. I 2005 blev det reprivatiseret, da det blev opkøbt af verdens største stålproducent, Mittal Steel Company, for det højeste beløb, der hidtil var givet for en tidligere sovjetisk virksomhed.

• Ukraine
• Ukraines historie