Knut Helle var en norsk historiker, der i årene 1973-2000 var professor i middelalderhistorie ved universitetet i Bergen.
Hans vigtigste arbejder er Norge blir en stat. 1130-1319 (1964), bd. 1 af Bergen bys historie (4 bd., 1982) og Grunntrek i norsk historie (1992). Han var hovedredaktør for Aschehougs norgeshistorie i 12 bind 1993-97 og leder af redaktionsrådet for Norsk biografisk leksikon i 10 bind 1999-2005. Desuden bestred Helle talrige nationale og internationale faglige tillidsposter.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.