close
BERJAYA

Ruinen af Salomons Kapel på Bornholm er et eksempel på en middelalderlig hellig bygning. Kapellet var forbundet med områdets sildefiskeri, mens den nærliggende hellige kilde tiltrak pilgrimme, der søgte helbredelse.

Salomons Kapel
Licens: CC BY NC SA 3.0

Hellige bygninger er bygninger eller rum, der anvendes til religiøse handlinger som gudstjeneste, bøn, ritualer, meditation og undervisning. De hører til religionernes materielle dimension, dvs. de fysiske genstande, steder og omgivelser, som mennesker skaber og bruger til at udtrykke, praktisere og videreføre religion. Sammen med fx religiøse genstande, beklædning, billeder og ritualer er bygninger med til at gøre religion synlig og nærværende i hverdagen.

En hellig bygning er derfor mere end en ramme om religiøse aktiviteter. Dens placering, arkitektur, indretning og udsmykning afspejler religiøse forestillinger og traditioner, men også de historiske, økonomiske og samfundsmæssige vilkår, som det enkelte trossamfund er en del af. Mange religiøse bygninger er opført med henblik på gudstjeneste og bøn, mens andre er indrettet i eksisterende bygninger.

Hellige bygninger i Danmark

BERJAYA

Grundtvigskirken i København, bygget i perioden 1921-1940. I luthersk tradition er kirkebygningen ikke hellig i sig selv, men danner de fysiske rammer om gudstjeneste og andre religiøse handlinger. Samtidig tillægger mange kirkegængere kirker en særlig betydning, fordi generationers religiøse liv har sat sit præg på stedet.

Grundtvigs Kirke
Licens: CC BY NC SA 3.0

I Danmark har kirkebygninger domineret landskabet siden middelalderen. De romanske landsbykirker og de gotiske domkirker er blandt landets mest markante kulturhistoriske bygninger, mens nyere kirker som Grundtvigs Kirke i København viser, hvordan kirkearkitekturen har udviklet sig i takt med skiftende teologiske og arkitektoniske idealer. Roskilde Domkirke fungerer både som sognekirke og kongelig gravkirke og viser samtidig, hvordan en religiøs bygning kan have kirkelig, national og kulturhistorisk betydning.

Den voksende religiøse mangfoldighed siden 1960'erne har ændret Danmarks religiøse bygningslandskab. Moskéer, hinduistiske templer, buddhistiske templer og stupaer, sikhiske gurdwaraer og andre religioners bygniger er blevet en del af bybilledet. Udviklingen er dog sket gradvist. Den jødiske synagoge i Krystalgade fra 1833 vidner om en langt ældre jødisk tilstedeværelse i Danmark. Mange af de nyere religioner i Danmark har i første omgang indrettet tidligere erhvervslokaler, fabrikker eller villaer til religiøs brug, mens nogle siden har opført bygninger, der fra begyndelsen er tegnet som religiøse bygninger. Moskéen på Rovsingsgade i København (fra 2014), er et eksempel på dette. Mange muslimske menigheder begyndte med at indrette kælderlokaler, lejligheder eller nedlagte erhvervsbygninger til moskeer, før enkelte trossamfund fik mulighed for at opføre egentlige moskébygninger. Danmarks første moské (Nusrat Djahan-moskéen) blev opført i Hvidovre i 1967 af ahmadiyyaerne, men inden da havde menigheden (siden 1955) holdt til i private hjem og siden lejede kælderlokaler. Et tilsvarende mønster ses hos flere andre minoritetsreligioner. De religiøse bygninger fortæller derfor også historien om de enkelte trossamfunds etablering og institutionalisering i Danmark.

Funktioner i hellige bygninger

BERJAYA

Den hvide stupa på Bispebjerg Kirkegårds buddhistiske gravafsnit blev indviet i 2018. En stupa er et af buddhismens vigtigste og helligste monumenter og fungerer som helligsted, symbol på den oplyste bevidsthed og i nogle tilfælde opbevaringssted for relikvier. Stupaen på Bispebjerg Kirkegård markerer samtidig den voksende religiøse mangfoldighed i Danmark.

Stupa, Bispebjerg kirkegård
Licens: CC BY NC SA 3.0

Religiøse bygninger har ofte flere funktioner end de rent religiøse. Ud over bøn og gudstjeneste bruges de til undervisning, fællesspisning, sociale aktiviteter, rådgivning og kulturelle arrangementer. Mange fungerer derfor både som religiøse centre og som mødesteder for de lokale fællesskaber.

Netop fordi religiøse bygninger er synlige symboler på religion, bliver de ofte genstand for offentlig debat. Diskussionerne kan handle om arkitektur, placering, finansiering eller bygningernes betydning for bybilledet. I Danmark har især opførelsen af nye moskeer været omdiskuteret (som med moskéen i Rovsingsgade), men også kirkelukninger, restaureringer og nybyggeri har rejst spørgsmål om kulturarv, identitet og religionens plads i det offentlige rum.

Beskyttelse af hellige bygninger

BERJAYA

Roskilde Domkirke er en gotisk domkirke, opført fra ca. 1175 til slutningen af 1200-tallet. Den er både et aktivt kirkerum og et af Danmarks vigtigste kulturhistoriske monumenter og blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1995.

Roskilde Domkirke
Af .

Religiøse bygninger har samtidig en særlig beskyttelse i international humanitær ret. Ifølge Genèvekonventionerne må de som udgangspunkt ikke angribes under væbnede konflikter. Alligevel er kirker, moskeer, synagoger, templer og andre hellige steder gennem historien ofte blevet ødelagt som led i krig, etnisk udrensning eller religiøs forfølgelse. Angreb på religiøse bygninger rammer ikke alene de fysiske konstruktioner, men også den historie, identitet og kollektive erindring, som bygningerne repræsenterer.

Hellige bygninger nyder også beskyttelser via UNESCO, hvor bygningsarv kan blive anerkendt som verdenskulturarv. I Danmark er Roskilde domkirke, Christiansfeld opført af Herrnhuter-brødremenigheden (f. 1773) som også inkluderer en kirkesal samt Jelling Monumenterne, der både indeholder de historiske runesten og kirken. Alligevel er religiøse bygninger ofte blevet mål for krig og ideologiske konflikter. Talebans ødelæggelse af Bamiyan-buddhaerne i Afghanistan i 2001, Islamisk Stats ødelæggelser af templer og kirker i Syrien og Irak og nedrivningen af Babri-moskeen i Ayodhya i Indien i 1992 er blandt de mest kendte eksempler.

Hellige bygninger er dermed både religiøse, sociale og kulturelle institutioner. Som en del af religionernes materielle dimension er de med til at forme religiøs praksis, religiøs kunst, skabe fællesskab og synliggøre religion i det offentlige rum. Samtidig afspejler de de historiske forandringer og den religiøse mangfoldighed, der kendetegner det danske samfund.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig