Galaţi blev grundlagt i 1445 af Moldaviens fyrste Stefan 2. (1410-1447), men bebyggelse på stedet kendes allerede fra 500-tallet f.v.t., hvor oldtidens dakere slog sig ned ved vadestedet over Donau.
I 1500-tallet blev havnen udbygget. Galaţi blomstrede op, efter at sejladsen på Donau blev gjort fri ved fredsslutningen i Paris efter Krimkrigen i 1856, og blev på grund af sin strategiske beliggenhed stærkt befæstet. Den blev nu sæde for den internationale Donaukommission, og i begyndelsen af 1900-tallet var byens politiske og kommercielle betydning vokset så meget, at den husede hele 16 konsulater.
Det var i Galaţi, de russiske tropper gik over Donau under den sidste russisk-tyrkiske krig i 1877. Skibsværftet blev bygget i 1893 og spillede en betydelig rolle som flådeværft i mellemkrigstiden.
Galaţi blev stærkt beskadiget i 1944 under 2. Verdenskrig, og store dele af den nuværende by er først blevet opført i efterkrigstiden efter den kommunistiske magtovertagelse. I den kommunistiske æra voksede befolkningstallet kraftigt. Stålværftet blev indviet i 1966 af landets daværende leder Nicolae Ceaușescu; ca. 40.000 arbejdere og funktionærer var i kommunisttiden beskæftiget på stålværket, men efter omvæltningen i 1989 blev det privatiseret og har nu langt færre ansatte.
Under Krigen i Ukraine har Galaţi været præget af sin beliggenhed tæt ved grænsen. Myndighederne har oprettet modtagecentre til strømmen af ukrainske flygtninge, og FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR bidrager med økonomisk støtte, monitorering og koordinering af de lokale indsatser. I det omkringliggende område udfører forsvarsalliancen NATO militærøvelser. Den 28. maj 2026 slog en russisk drone ned i et lejlighedskompleks og sårede to personer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.