Constantin Brâncoveanu

Porten i Konstantinopel udnævnte Brâncoveanu til fyrste i Valakiet i 1688, hvor han afløste sin onkel Șerban Cantacuzino (1634/1640-1688), der havde beklædt posten i de 10 foregående år.

I de 26 år, Brâncoveanu styrede Valakiet som Portens fyrste, udviklede fyrstendømmet sig i positiv retning og var på vej til at blive en regional stormagt. For en fyrste underlagt Porten var en regeringstid på 26 år helt usædvanligt lang, hvilket afspejler Brâncoveanus dygtighed. Han opfyldte alle kravene fra Konstantinopel, men nærede samtidig ambitioner om at gøre Valakiet uafhængigt. Brâncoveanu blev selv umådeligt velstående og ejede en stor guldbeholdning.

Under den russisk-tyrkiske krig i årene 1710-1711 kontaktede Brâncoveanu både Peter den Store og Habsburgerne for at opnå støtte i et forsøg på at frigøre Valakiet fra osmannerne. Hans kontakter til Rusland blev afsløret, hvilket førte til hans og familiens tilfangetagelse.

Ottomannerne afsatte Brâncoveanu og førte ham sammen med sine fire sønner til Konstantinopel, hvor hele familiens mandlige gren blev henrettet. Han afslog Portens tilbud om at lade sig omvende til den muslimske tro og dermed redde livet. I dag står han som martyr for den ortodokse kirke og symbol på den kristne kamp mod muslimerne.

Brâncoveanus fire sønner kunne ikke videreføre slægten, men han havde syv døtre, som fik kendte efterkommere.

Brâncoveanu er kendt for sin kulturelle indsats gennem flere klassiske byggerier, hvor det kendteste er Horezu-klostret, som er på UNESCO's Verdensarvsliste. Foruden flere kirker byggede han Mogoșoaia-slottet i udkanten af Bukarest. Den arkitektoniske stil har fået navnet Brâncoveanu-stilen og er en kombination af den traditionelle byzantinske stil og af italiensk renæssance.

Brâncoveanu etablerede det første trykkeri i Bukarest, hvor bl.a. Aristoteles' Etik udkom. Fyrsten sørgede også for, at Bibelen blev trykt i sin helhed på rumænsk; hans onkel Șerban Cantacuzino fik den oversat.

Rumænien har siden familiens tragiske endeligt anerkendt Brâncoveanu på flere måder: Universitetet i Pitești er opkaldt efter ham. Den ortodokse kirke kanoniserede i 1992 Brâncoveanu og hans fire sønner. Og det postkommunistiske Rumænien hyldede ham, da man i årene 2000-2005 prægede hans ansigt på mønten med værdien 1000 lei. Endelig bærer Rumæniens mest berømte cognac Brâncoveanus navn.

Constantin Brâncoveanu styrede Valakiet, samtidig med at en anden fremtrædende fyrste, Dimitrie Cantemir, stod i spidsen for Moldavien (i to korte perioder i 1692 og i 1710-1711), det andet af de to Donaufyrstendømmer. De to samtidige fyrster har præget rumænsk historie og kultur mere end de fleste. I Rumænien omtales de som rivaler i deres forsøg på at fremme hver sit fyrstendømmes udvikling samt at frigøre sig fra osmannernes herredømme. I den russisk-tyrkiske krig 1710-1711 søgte Brâncoveanu både Habsburg og Rusland om støtte, mens Cantemir samarbejdede med Rusland. De to fyrstendømmer tabte krigen mod osmannerne, men mens Brâncoveanu blev fanget og ført til Konstantinopel, lykkedes det Cantemir at flygte til Rusland, hvor han levede resten af sit liv.

• Donaufyrstendømmerne
• Det Organiske Reglement
• fanarioter
• Valakiet
• Dimitrie Cantemir