close

Brjansk er en region, en såkaldt oblast, i det vestligste Rusland på grænsen til Hviderusland og Ukraine. Den har en fortid som middelalderligt fyrstendømme. Brjansk er samtidig navnet på regionens hovedstad, hvor ca. 35 procent af regionens befolkning bor.

Faktaboks

Etymologi

Navnet kommer fra oldrussisk Dŭbrjansk eller Dĭbrjansk, der første gang optræder i Nestorkrøniken fra 1100-tallet. Det er en afledning af dŭbrŭ, dĭbrŭ, oprindelig med betydningen 'dal; lavland', men senere 'tæt skov; vildmark', jf. moderne russisk debri med denne betydning.

Regionen Brjansk

Regionen Brjansk dækker et areal på næsten 35.000 km2 og har 1,14 millioner indbyggere (2024).

Erhverv og infrastruktur

Brjansk er hovedsagelig en landbrugsregion, men der er også en del industri, især maskin- og metalindustri. Her produceres bl.a. jernbanevogne, lokomotiver og lastbiler samt anlægs- og landbrugsmaskiner.

Da jernbanelinjen fra Moskva til Ukraines hovedstad Kyiv går gennem Brjansk, har jernbanen historisk været en arbejdsplads for mange mennesker. Også vigtige hovedveje til Kyiv og Hvideruslands hovedstad Minsk går gennem regionen.

Natur

Brjansk-skoven er et naturreservat med UNESCO-status. Reservatet er vigtigt, fordi det er en af de sidste sammenhængende dele af den oprindelige europæiske tempererede blandingsskov. Brjansk-skoven er det eneste skovområde i Europa, hvor alle ti europæiske arter af spætter lever.

Historie

Området indgik i Kijev-riget frem til de mongolske invasioner i årene 1237-1241. Efter at Tjernigov (nutidens Tjernihiv i Ukraine) blev raseret af mongolerne i 1246, flyttedes Tjernigov-fyrstens residens til Brjansk, og senest 1260 fremstår Brjansk i kilderne som et fyrstendømme under eget navn. I 1300-tallet kom det under Storfyrstendømmet Litauen. I 1503 blev Brjansk indlemmet i Moskvastaten og kom til at udgøre dette stats udpost mod Polen-Litauen og Krim-khanatet.

Digteren og diplomaten Fjodor Tjuttjev blev født på adelsgodset Ovstug ude på landet vest for Brjansk by i 1803. Godset er nu indrettet som museum over hans liv og virke.

Under 2. Verdenskrig var området okkuperet af Nazityskland fra sensommeren 1941. Under resten af verdenskrigen frem til 1945 var områdets skove et af de vigtigste områder for de russiske partisaner i de besatte områder bag tyskernes linjer.

Som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl i 1986 blev dele af Brjanskregionen alvorligt ramt af radioaktivt nedfald.

Under Krigen i Ukraine, der har foregået siden den russiske invasion i februar 2022, har Brjansk-regionen jævnligt været ramt af ukrainske modangreb med droner og missiler samt jernbanesabotage. Den 31. maj 2025 kollapsede en bro ved landsbyen Vygonitji, hvilket forårsagede en større togulykke med syv dræbte og mange sårede; denne hændelse har Ukraine ikke taget ansvaret for.

Byen Brjansk

Regionshovedstaden Brjansk ligger ved floden Desna 340 km sydvest for Moskva. Den har 402.600 indbyggere (2020).

Byen udgør et jernbaneknudepunkt og er et vigtigt industricentrum. Her produceres jern og stål, lokomotiver, lastbiler og traktorer foruden tekstilvarer, cement og forbrugsvarer. Byen har en international lufthavn.

Byens historie

Byen nævnes første gang i 1146 i Ipatievkrøniken som Dobrjansk. Den blev litauisk i 1356 og underlagt Moskvariget i 1500. Ved Brjansk by blev der under 2. Verdenskrig udkæmpet hårde kampe i oktober 1941.

Brjansk markerede sig i begyndelsen af 1990'erne som bastion for konservativ modstand mod den reformivrige russiske regering under præsident Boris Jeltsin.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig