Bulgogi er en koreansk ret bestående af tyndtskåret oksekød, der marineres i soja, hvidløg, sesamolie og sukker og derefter grilles eller steges. Retten er i dag en af de mest udbredte og internationalt kendte koreanske specialiteter.
Faktaboks
- Også kendt som
-
koreansk: 불고기
Bulgogi serveres ofte med ris og forskellige grøntsager og kan indgå i både dagligdags måltider og festlige sammenhænge. Retten er karakteristisk for det koreanske køkkens balance mellem sødt, salt og umami og forbindes desuden med en social spiseform, hvor maden tilberedes ved bordet af de spisende selv.
I nyere tid indgår bulgogi også i forskellige fusionretter, herunder burgere, hotdogs og pizza.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.