Michael den Tapre

Michael fik efternavnet den tapre for sin rolle i krigen mod tyrkerne i årene 1594-1595, hvor det lykkedes ham at drive tyrkerne og tatarerne syd for Donau. Det skete med støtte fra en hellig alliance bestående af habsburgerne, pavedømmet, Ungarn og Moldavien. Michael den Tapre blev kristenhedens forsvarer, og tyrkernes fremgang i Europa blev bremset i nogle år.

I nogle få år styrede Michael Valakiet suverænt. Han indgik en fredsaftale med tyrkerne i 1598 og samme år også en aftale med habsburgerne, der opnåede at få delvis suverænitet over Wallakiet.

Efter fredsslutningen med tyrkerne vendte Michael sig mod Moldavien og Transsylvanien. Fyrsterne Bàthory i Transsylvanien og Movila i Moldavien konspirerede med fjenden. Michael invaderede begge fyrstendømmer, og i 1599 erobrede han efter aftale med habsburgerne Transsylvanien og i foråret 1600 Moldavien. Herefter kaldte Michael sig fyrste af Valakiet, Transsylvanien og Moldavien.

Michaels sejre skabte ham fjender. Habsburgerne modsatte sig, at Transsylvanien nu var en suveræn stat og Polen støttede fyrsteslægten Movila i Moldvavien i dennes krav på fyrstesædet i Moldavien. I efteråret 1600 blev de forenede fyrstendømmer angrebet fra alle sider. Habsburgerne erobrede Transsylvanien, Polen genindsatte fyrsteslægten Movila på tornen i Moldavien, og tyrkerne angreb Valakiet. Michael flygtede til Prag, hvor han søgte hjælp hos Rudolf 2. I sommeren 1601 vendte han tilbage for at generobre Transssylvanien, men han blev myrdet af habsburgernes general Basta.

• Rumæniens historie indtil 1859
• Rumæniens nationalsang

• Vlad Georgescu, The Romanians. A History (1991)
• Nicolae Iorga, A History of Romania (2018)