Doggerland

Under sidste istid var Doggerland stort set isfrit. Det var et udstrakt bakkeland, gennemskåret af lange, smalle tunneldale med stejle sider. Morænerygge vekslede med grusbanker og dødishuller. Landskabets højeste punkter lå, hvor fiskebanken Doggerbanke og Jyske Rev nu ligger. Formentlig var det gennemskåret af talrige flodsystemer, der forgrenede sig ud over dets vældige flade, bl.a. Shottonfloden, og der var mange søer, heriblandt den mere end 100 km brede Outer Silver Pit.

I nord mundede to store floder ud. Den østligste optog vandet fra det, der i dag er Elben. Den vestligste, som gik vest om Doggerbanke, optog bl.a. vandet fra floden Humber. Endelig var der i syd et flodsystem, som optog Rhinens vande og ledte dem ud i det, der i dag er Den Engelske Kanal.

Da landskabet både øst og vest for Doggerland var præget af tundra, er det nærliggende at forestille sig, at også Doggerland var dækket af tundra med en vegetation domineret af mosser, laver og dværgbuske. Især de nordlige egne af dette udstrakte land må have været rige på fjorde og vådbundsområder. Her må der have udfoldet sig et mangfoldigt dyreliv med uddøde kæmper som uldhåret mammut, uldhåret næsehorn og steppebison. Og her kunne det skovklædte indlands jægerstammer møde det åbne hav.

Hvornår stenalderjægerne indvandrede til Doggerlandområdet, vides ikke med sikkerhed. I det sydlige England og i Tyskland op til omkring Hannover er der fundet spor efter den syd- og mellemeuropæiske aurignacien-kultur (ca. 35.000-ca. 26.000 f.v.t.), der bl.a. stod bag de ældste hulemalerier i Frankrig og den tidligste figurative kunst i det europæiske område. De kan have drevet jagt i Doggerlandområdet, om end der endnu ikke er fundet spor efter dem. Et fund fra 2009 viser til gengæld, at neandertalmennesker har opholdt sig i den sydligste del af området, inden de forsvandt fra området for ca. 40.000 år siden.

Fund fra bl.a. Sønderjylland viser, at de første jægere formentlig nåede til nordligere breddegrader som det danske område for ca. 14.000 år siden. De fulgte rensdyrenes sæsonvandringer, der antages at have bragt dem nordpå om sommeren og tilbage sydpå om efteråret. Med klimaets mildning i de følgende årtusinder fik jægerne givetvis en mere permanent tilstedeværelse i det sammenhængende område mellem det senere Sydskandinavien og De Britiske Øer.

Med til Doggerland bragte istidsjægerne også den rige naturalistiske stenalderkunst, der bl.a. kendes fra det franske og det tyske område. Her var der ingen hulevægge at male på, men der var til gengæld adgang til det smukke og let formbare rav.

I Danmark er der fundet mere end 50 ravsmykker og figurer fra ældre stenalder. De blev tidligere fundet ved tørvegravning, men i dag koncentrerer fundene sig langs den sydlige Vesterhavskyst. Jægerne har formentlig efterladt smykkerne på bopladsernes affaldsområder i Doggerland, hvor de lå indlejret, da området blev oversvømmet. Havets vedvarende erosion af de gamle, iltfattige vådbundslag har efterfølgende frilagt ravet, hvorefter det på grund af sin lethed er blevet transporteret langt omkring, inden det skyllede i land.

I 1990 skyllede en bjørnefigur op på Fanø Vesterstrand. Den er en ud af de blot otte udskårne dyrefigurer af rav fra ældre stenalder, der er fundet i det danske område. Foruden bjørne ses også udskårne elsdyr og heste, i flere tilfælde dekoreret med bore- og zigzagornamentik. Jægerne har antagelig opfattet dyrene som magiske, og dyrefigurerne har givetvis fungeret som amuletter knyttet til datidens kult.

Smykker i rav og andre materialer blev fremstillet i hele ældre stenalder, men de naturalistiske dyrefigurer menes at være fra Allerødtid og tidlig Yngre Dryas, hvor Federmesser-kulturen og Brommekulturen må have været fremherskende i Doggerland. Under Rømø har man kunnet genfinde nogle af de sedimenter, som bølgerne aflejrede, hvilket viser, at de formåede at trænge langt ned i Nordsøen.

• Nordsøen
• palæolitikum
• mesolitikum
• Europas forhistorie