close

Strækreceptorer er sanseorganer, der stimuleres ved mekanisk udspænding. De forekommer i stort antal i muskler, sener, ledbånd og ledkapsler. Deres signaler har sammen med ligevægtssansen afgørende betydning for bevidstheden om legemets og de enkelte legemsdeles stilling i rummet.

Eksempler på strækreceptorer

Strækreceptorer i blære og tarm signalerer, når disse er fyldte, strækreceptorer i nogle af de store pulsårer registrerer blodtrykket, og i lungerne registreres udspilingen af dem som led i regulationen af åndedrættet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig