close

Faktaboks

Kasper Winding
Født
21. juni 1956

Kasper Winding er en dansk rock- og jazzmusiker, sanger, komponist og producer; søn af Thomas Winding, bror til Alberte Winding.

Winding har med international orientering og nytænkning præget den danske musikscene siden han som ganske ung trommeslager kom ind i det professionelle jazz- og rockmiljø. Efter medvirken i bl.a. grupperne Buki-Yamaz og Palle Mikkelborgs V 8 og Entrance samt i Radioens Big Band og Brecker Brothers udsendte han i 1980 solodebutpladen Kick.

Kunstnerisk kulminerede han med lp'en Daddy's In Rare Form Tonight (1987) og salgsmæssigt med No. 5 (1989). Alsidigheden fremgår af opsamlingspladen Lidt til og meget mere (2000). Winding har komponeret musik til musicals, tv-serier og film og produceret plader for en lang række danske kunstnere, bl.a. C.V. Jørgensen, Lis Sørensen og Caroline Henderson.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig