Guldhornene

De to Guldhorn blev fundet på samme sted med næsten 100 års mellemrum. Det første horn fandt bondepigen Kirsten Svendsdatter i juli 1639, da hun stødte foden mod det. Hornet bestod af 11 ringe, hvoraf mange ved fundet lå indeni hinanden. Dette horn var ca. 71 cm langt, målt langs krumningen, og vejede ca. 3,1 kg. I 1734 fandt husmanden Erich Lassen det andet horn 15-20 m fra det første findested. Dette horn manglede den nederste del og var derfor noget kortere. Selvom der kun var bevaret fem ringe vejede det korte horn ca. 3,7 kg.

Hvert horn bestod af et glat, indre horn af sølvblandet guld, helt dækket med ydre ringe af rent guld. Disse var udsmykket med mennesker, dyr, slanger og fabelvæsner, dels indpunslede, dels som påsatte figurer i lavt relief. Nogle af motiverne genfindes på andre samtidige genstande, og hornene er sandsynligvis fremstillet i Norden, muligvis i det samme område som de blev fundet.

Udsmykningen må have været nøje gennemtænkt, men trods mange forsøg er den endnu ikke tolket overbevisende. Runeindskriften under randen på det korte horn lyder: ek hlewagastiz holtijaz horna tawido. Det kan oversættes til 'Jeg, Hlewagastiz, holtijaz, gjorde hornet'. Navnet er sammensat af hlewa, der kan betyde enten 'læ' eller 'berømmelse' og gastiz, 'gæst'. Holtijaz har været udlagt forskelligt: Efter den seneste opfattelse betyder det 'skovbo' eller 'fra skoven'. Tidligere har man tolket det som 'fra Holt'. En tredje tolkning, 'Holtes søn' betragtes nu som mindre sandsynlig.

I 1802 blev begge Guldhornene stjålet fra Kunstkammeret i København og omsmeltet af Niels Heidenreich. Tyveriet inspirerede Adam Oehlenschläger til digtet "Guldhornene" (i Digte, 1803). Hornene er desuden blevet nationale symboler, især i Sønderjylland. Ud fra tegninger og kobberstik fra 1600- og 1700-tallet er begge horn – med nogen usikkerhed – blevet rekonstrueret midt i 1800-tallet og igen i 1900-tallet.

I 2007 blev Guldhornene igen stjålet – denne gang rekonstruktionerne – da de var udstillet på formidlingscentret Kongernes Jelling. De blev kort efter fundet uskadte.

• jernalderen
• germanske sprog
• runer