close

Faktaboks

Gerhard Richter

Gerhard Frieder Rudolf Horst Richter

Gerd Richter

Født
9. februar 1932, Dresden, Tyskland
BERJAYA
Portræt af Gerhard Richter fra omkring 1970. Fotografiet er taget af den tyske fotograf Lothar Wolleh (1930-1979).

Gerhard Richter er en tysk maler, fotograf, grafiker, billedhugger og glaskunstner. Richter regnes for efterkrigstidens mest betydningsfulde og indflydelsesrige nulevende tyske billedkunstner. Sammen med kunstnere som Joseph Beuys, A.R. Penck, Anselm Kiefer, Sigmar Polke, Jörg Immendorff og Georg Baselitz har han været med til at forme identitet og formsprog i tysk og international kunst i generationer fremover.

Gerhard Richters værk består først og fremmest i en udforskning af det visuelle udtryk indenfor maleriet, men han arbejder også med fotografi, grafik, skulptur og glasinstallationer. Uanset motiv og form arbejder han aldrig direkte ud fra det, der kan iagttages direkte. Hvert værk filtreres så at sige gennem et mellemliggende medie eller en særlig teknik, hvorudfra han konstruerer et nyt, autonomt værk. Gennem tiden har han udforsket en ekstraordinær vifte af genrer og teknikker inden for maleriet og udviklet forskellige metoder til at påføre maling på fladen, hvad enten det er med en pensel, en paletkniv, gummiskraber eller med digitale teknikker.

"Jeg forfølger ingen intentioner, intet system, ingen retning, jeg har intet program, ingen stil, ingen bekymring." Med disse ord beskriver Gerhard Richter, en af vor tids mest succesfulde og alsidige kunstnere sig selv.

Gerhard Richters uddannelse og udvikling

Gerhard Richters udgangspunkt var uddannelsen på kunstakademiet i Dresden i 1950'erne, i det tidligere DDR . På akademiet blev man undervist i de traditionelle genrer, der blev spundet ind i tidens socialistiske realisme med dens heroiserende skildringer af arbejdets helte. Som en reaktion mod de socialistiske ideologiers fastlåsthed flygtede Richter i 1961 til Vesttyskland, hvor han fortsatte sine studier ved kunstakademiet i Düsseldorf til 1964.

Socialistisk realisme – Dresden

I 1951 blev Richter optaget på Hochschule für Bildende Künste i Dresden. Efterfølgende specialiserede han sig i vægmaleri hos maleren og grafikeren Heinz Lohmar (1900-1976). I 1956 udførte han sit afgangsprojekt, vægmaleriet Lebensfreude ('Livsglæde'), der udsmykkede en trappehusfoyer i Deutsches Hygiene-Museum i Dresden. Projektets succes medførte et treårigt stipendium med atelier ved kunstakademiet i Dresden.

BERJAYA
Dresden i 1952. Fotografiet viser den ryddede tomt mellem ruinen af Frauenkirche (til venstre) og Hochschule für Bildende Künste med den karakteristiske glaskuppel til højre. Fotografiet stammer fra det tidspunkt, hvor Gerhard Richter var elev på skolen.
Af /Bundesarchiv.
Licens: CC BY SA 3.0

Vægmaleriet Lebensfreude fra 1956

Gerhard Richters 60 m2 store diplomarbejde Lebensfreude, der var udført i 1956 blev overmalet i 1979 i forbindelse med en restaurering af museet. Herefter blev værket stort set glemt. Dog opstod der i 1990'erne stor interesse omkring dette meget tidlige værk. Richter modsatte sig en blotlægning af værket indtil 2024, hvorefter et ca. 19 m2 stort parti af vægmaleriet blev blotlagt gennem en kompleks restaureringsproces i 2025. Værket skildrer faser i et ungt pars liv indenfor rammerne af et socialistisk samfund. Richters kunsthistoriske referencer var kunstnere som Sandro Botticelli, Édouard Manet og Henri Matisse.

Vestlige impulser – Documenta 2 i Kassel

Før opførelsen af Berlinmuren den 13. august 1961, var der stadigvæk mulighed for rejser mellem Øst- og Vesttyskland. I 1959 besøgte Gerhard Richter den internationale kunstudstilling Documenta 2 i Kassel i Vesttyskland, hvor hans interesse kredsede om værker af Jackson Pollock, Lucio Fontana og Jean Fautrier.

I DDR-årene, før Richter rejste til Vesten, arbejdede han i to spor. På den ene side udførte han adskillige offentlige opgaver og vægmalerier i tidens socialistiske realisme. Her kan nævnes et værk til en børnehave baseret på motiver fra eventyrene om Tusind og én nat og i 1959 udførte han vægmaleriet Arbeiteraufstand ('Arbejderopstand') for distriktsledelsen i SED-Parteihaus i Dresden (vægmaleriets skæbne er uvis, men ifølge visse kilder er værket senere blevet overmalet).

På den anden side eksperimenterede han efter rejsen til Documenta i Kassel med det informelle maleri og malede blandt andet stilleben inspireret af Giorgio Morandi.

Monotypiserien Elbe

Særlig interessant er en serie på 31 monotypier fra 1957, der i dag er kendt under navnet Elbe (tysk for floden Elben). Richter overdrog monotypiserien til en ven i Dresden, før han flygtede i 1961. Elbe-monotypierne er resultatet af eksperimenter, Richter udførte med en blækvalse. Han farvede valsen bevidst ujævnt og påførte den derefter direkte på papiret. På denne måde skabte han brede sorte baner, der varierer betydeligt i udseende. Monotypierne varsler i høj grad Richters senere abstrakte værker og er fascinerende i deres subtile svingning mellem figuration, landskab og abstraktion. Monotypierne befinder sig siden 2014 i Lenbachhaus München.

I 1961 rejste han alene på en studierejse til Moskva og daværende Leningrad. Rejsen gik via Vestberlin, hvor han deponerede en del af sine ejendele.

Flugt til Vesten i 1961 – Düsseldorf

I marts 1961 flygtede Gerhard Richter til Vestberlin og senere til Düsseldorf. Fra 1961 blev han optaget på Kunstakademie Düsseldorf, hvor han modtog undervisning først hos landskabsmaleren Ferdinand Macketanz (1902-1970). I 1962 fortsatte han studierne hos Karl Otto Götz, en af den informelle kunsts vigtigste fortalere i Tyskland. Påvirkningen fra Götz var af stor betydning for Richters senere udvikling, idet han gennem denne fik kendskab til Fluxus-netværket og den amerikanske kunstretning pop art.

De første udstillinger – kapitalistisk realisme

Begrebet kapitalistisk realisme (Kapitalistischer Realismus) blev brugt første gang i 1963 af Gerhard Richter i forbindelse med en udstilling i Düsseldorf, han arrangerede sammen med billedkunstnerne Manfred Kuttner (1937-2007), Konrad Lueg (1939-1996) og Sigmar Polke.

Kapitalistisk realisme dækker over brugen af kunstneriske midler til at reflektere over det vestlige industrisamfunds livsbetingelser. De fire kunstnere havde lært hinanden at kende på kunstakademiet i Düsseldorf, hvor de fik undervisning hos den meget centrale kunstner Karl Otto Götz, der repræsenterede en stærkt eksperimenterende linje indenfor den informelle kunst i Vesttyskland. I dette progressive miljø i Düsseldorf og inspireret af de nyeste kunstneriske aktiviteter i London, New York og Paris, som de fire kunstnere lærte at kende gennem relevante kunsttidsskrifter, trådte de fire ind på arenaen i 1963.

I foråret 1963 arrangerede Gerhard Richter, Sigmar Polke, Konrad Lueg og Manfred Kuttner en udstilling med grafik og maleri i et tomt lokale i Kaiserstraße i Düsseldorf. I pressemeddelelsen, der var underskrevet af Richter, blev begivenheden betegnet som den første udstilling af tysk pop art, med billeder, der kan betegnes som pop, junk kultur, imperialistisk eller kapitalistisk realisme.

Samme år arrangerede Gerhard Richter og Konrad Lueg en præsentation af den kapitalistiske realisme i Möbelhaus Berges i Düsseldorf under navnet Leben mit Pop: Eine Demonstration für den Kapitalistischen Realismus, hvor de propagerede for “livet med pop”. En begivenhed, der er blevet betegnet som den vesttyske pop arts fødsel. Richter og Lueg viste deres værker sammen med møbler arrangeret på piedestaler, og præsenterede sig selv som kunstværker.

I efteråret 1964 blev arbejder af Richter, Lueg og Polke sammen med værker af Wolf Vostell og andre under titlen Neo-Dada, Pop, Decollagé, Kapitalistischer Realismus præsenteret i det vigtige Galerie René Block i Vestberlin hos galleristen og kuratoren René Block (født 1942), der havde tætte bånd til kunstnerne og til den tyske og internationale avantgarde.

Kendetegnet for disse tidlige udstillinger var til tider politiske temaer såsom fortrængningen af ​​den nazistiske fortid, sexisme og racisme samt social uretfærdighed som afspejling af kapitalismen. Udtryksmidlerne var grafik og malerier med motiver hentet fra magasiner, reklamer, familiefotos, forbrugsvarer og hverdagsgenstande samt happenings og installationer.

Videre udvikling

Grundlaget for Gerhard Richters maleri er oftest andre billedmedier, fx avisbilleder og egne eller privatpersoners amatørfotografier. Han bearbejder fotos ved at afmale motiverne med en penselføring, der skaber en bevidst uskarphed, og herved sætter han spørgsmålstegn ved billedmediets autenticitet.

Malerierne er ofte udført som serier, fra luft- og landskabsstudier til serien 18. oktober 1977 (1988), der behandler det tyske traume, terroristgruppen RAF.

I Kölner Doms sydlige sideskib blev det såkaldte Richter-Fenster, udført efter udkast af Gerhard Richter indviet i 2007. Vinduesfladen er på 106 m² og udstyret med 11.263 farvede mundblæste glaskvadrater i 72 farver, anbragt efter tilfældighedsprincippet.

Gerhard Richter har markeret sig som én af samtidskunstens førende kritiske kunstnere.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig