Edvard Munch

Edvard Munch voksede op i Kristiania, datidens Oslo. Faren var læge og hans barndom var præget af sygdom. Munch var ofte selv syg og flere i den tætte familie døde af tuberkulose eller led af mentale sygdomme. Oplevelserne fra barndommen prægede de værker, han slog igennem med, men også forholdet til kvinder er et tilbagevendende motiv, ligesom at han ofte finder inspiration i naturen.

De værker han skabte i 1890’erne er blevet set som symbolistiske. Her formidler Munch sine egne eksistentielle oplevelser i et intenst og følelsesmættet formsprog, der skal betyde noget for andre. Værkerne fra disse år samlede han i 1902 til en serie han kaldte “Livsfrisen”.

Munch fik ideen til det verdensberømte maleri Skriget (på norsk blot Skrik) på en aftentur, hvor han vandrede på en sti uden for Oslo og følte et skrig gå gennem naturen. Billedet skildrer en følelse af eksistentiel angst. Angsten kommer til udtryk i figurens forsimplede ansigtstræk med stirrende øjne og en åben mund. I baggrunden er der linjer og farver, der ligner lydbølger, men som gengiver en solnedgang over Oslofjord. Der er blevet peget på flere inspirationskilder for billedet, bl.a. en peruviansk mumie, en illustration hos Charles Darwin og japanske træsnit.

Munch malede den første version af billedet i 1893 og arbejdede derefter med at skabe versioner i både maleri, pasteltegning og litografi, ligesom han skrev en kort lyrisk tekst til billedet. Det er typisk for Munch at arbejde i flere kunstformer.

Billedet er blevet et ikon i moderne europæisk malerkunst, og en version af værket blev solgt på en auktion til 119,9 millioner dollar i 2012. De malede versioner er blevet stjålet to gange. Første gang i 1994 fra Nasjonalgalleriet og anden gang i 2004 fra Munchmuseet. Billedet har inspireret kunst, tegneserier og populærkultur og har fået sin egen emoji.

Munch var del af en gruppe kunstnere og forfattere, der eksperimenterede med kunstens udtryk og ønskede at sprænge grænserne for, hvad og hvordan man kan male og skrive. Christian Krohg, Hans Jæger og August Strindberg havde alle stor betydning for Munch.

Munch ridser i sine billeders farvelag og lader ofte sine malerier stå ufærdige. Nogle gange giver han sine malerier det, han kalder en “hestekur”, idet han efterlader dem udenfor, så vejr og vind kan skabe med. På denne måde udtrykker han sig ikke alene gennem, hvad han maler, men også hvordan han maler. Denne måde at arbejde på er central i ekspressionismen.

Munch er en oprører og eksperimenterer gerne, og han lod sig med sine eksperimenter inspirere af tidens naturvidenskab og teknologi, bl.a. fotografi og film. Interessen for naturvidenskaben kan blandt andet ses i den store rumudsmykning Solen (1911), som han skabte til Aulaen på Universitet i Oslo. Interessen for at eksperimentere kommer også til udtryk i den måde, han arbejder med grafiske værker og finder nye måder at producere farvede træsnit.

Munch rejste meget som ung, og særligt miljøerne af kunstnere og forfattere i Paris og Berlin tiltrak ham. Han var også ad flere omgange i Danmark og udstillede her. I efteråret 1908 oplevede han et fysisk og mentalt sammenbrud i København, og han lod han sig indlægge på Dr. Daniel Jacobsons nerveklinik på Frederiksberg. Her blev han plejet af sygeplejersker over et halvt år, og han indrettede sit værelse til et atelier. Han malede bl.a. lægen og sygeplejerskerne, ligesom han gjorde studier af dyrene i den nærliggende Zoologisk Have.

Edvard Munch blev berømt som maler allerede som ung. Hans værker vakte stor opmærksomhed og delte kritikerne op i dem, der støttede ham og dem, som erklærede ham gal og ønskede hans udstillinger lukket. Flere af hans udstillinger blev skandalesucceser.

Siden hans død i 1944 har der været talrige udstillinger, og der er jævnligt udstillinger på verdens førende museer. Udstillingerne bliver til på baggrund af de mange værker, som blev købt af museer og private samlere allerede i Munchs samtid, eller på baggrund af dem Munch testamenterede til Oslo Kommune.

Munch var en produktiv kunstner i over 60 år og har malet ca. 2000 malerier, hundredevis af grafiske værker og tusindvis af tegninger. Over halvdelen af hans værker findes på Munchmuseet i Oslo, der i 2021 åbnede en ny museumsbygning, og er et af de største museer viet til en enkelt kunstner i verden.

• Munch-museet
• norsk billedkunst
• symbolisme
• ekspressionisme
• det moderne gennembruds maleri

• Munchmuseets hjemmeside