Tomintoul
| Tomintoul | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Grundlagt | 1964 |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Tomintoul er et destilleri i Kirkmichael, mellem Ballindalloch og Tomintoul i Speyside-regionen i Skotland, som producerer maltwhisky til blends og tappes som single malt.
Destilleriet blev grundlagt i 1964. Kapaciteten blev fordoblet, da to ekstra kedler (stills) blev installeret i 1974, og samme år begyndte man at tappe single maltwhisky. Det producerer en række single malts i forskellige aldre, en røget malt samt en årgangsmalt. Destilleriet ejes og drives af Angus Dundee Distillers, PLC, fra London, England, som også ejer og driver Glencadam.
I 2009 kom Tomintoul i Guinness Book of World Records ved at producere verdens største flaske whisky, indeholdende 105,3 liter 14 år gammel Tomintoul maltwhisky.[1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Destilleriet blev grundlagt i 1964 af whiskyhandelsfirmaerne Hey & Macleod og W. and S. Strong fra Glasgow, som oprettede driftsselskabet Tomintoul Distillery Ltd. Production til at administrere destilleriet.[2] Ved grundlæggelsen havde destilleriet én wash still og én spirit still.[3] Destilleriet blev opkøbt af Scottish and Universal Investment Trust i 1973, som fordoblede produktionskapaciteten ved at installere et ekstra par dampopvarmede kedler året efter. Samme år, hvor destilleriet fejrede sit 10-års jubilæum, udgav man også den første tapning af deres malt.[3][2] Scottish and Universal blev i 1989 solgt videre til Whyte & Mackay (som var ejet af Brent Walker).
Whyte & Mackay blev selv opkøbt af American Brands i 1990, og samme år begyndte Tomintoul at sælge en 12 år gammel udgave af sin malt i en karakteristisk designet flaske.[2] Selve destilleriet blev solgt til Angus Dundee i 2000, og under deres ledelse blev den officielle tapning en 10 år gammel malt, solgt i mere konventionelle flasker.[2] Den officielle portefølje blev udvidet i de følgende år med en 16 år gammel malt i 2003 og en 27 år gammel malt i 2004. Året efter, i 2005, blev en røget årgang fra 1991 lanceret under navnet "Old Ballantruan", tappet ved 50 % ABV, efterfulgt af en 12 år gammel udgave lagret på Oloroso-fade, en vatting af urøget og røget Tomintoul-malt under navnet "Peaty Tang" samt en 1976-årgang, alle lanceret omkring 2008.[2]
Produktion
[redigér | rediger kildetekst]Tomintoul har to wash stills og to spirit stills, som alle er dampopvarmede, med en samlet kapacitet på 3.300.000 liter ren alkohol om året. Det anvender seks washbacks i rustfrit stål, tre større og tre mindre. Vandet til whiskyen kommer fra Ballantruan-kilden.[2][4] Kølevand hentes fra to nærliggende damme.[2]
Destilleriet tilbyder tre serier af malt. Tomintoul-mærket er en single malt i alderen 10, 12, 14, 16, 21 og 33 år. De 12 år gamle tapninger fås kun med portvins- og oloroso-finish, mens de øvrige ikke har særlige finish-typer. Det producerer også en vatting af røget og urøget malt under navnet Peaty Tang, som ikke har nogen aldersangivelse. I USA markedsføres denne som "Tomintoul, the gentle dram with a peaty tang – Speyside Glenlivet", tappet ved 40 % ABV i 750 ml flasker. Derudover har destilleriet lanceret en røget single malt under navnet Ballantruan. Endelig tappes også en 1976-årgang.[5] Den 33 år gamle udgave blev kåret som den bedste Speyside-whisky i 2010 ved Whiskymag World Whiskies Awards.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Gabriel Savage (9. september 2009). "Tomintoul goes large". thedrinksbusiness.com.
- 1 2 3 4 5 6 7 Johannes van den Heuvel. "Tomintoul distillery profile". maltmadness.com. Arkiveret fra originalen den 21. januar 2013. Hentet 27. december 2012.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link) - 1 2 Helen Arthur (2002) [1997]. The single malt companion (nederlandsk). Lisbeth Machielsen. Librero. s. 226. ISBN 90-5764-236-0.
- ↑ "omintoul / Tomintoul-Glenlivet". the Alternative Whisky Academy. Arkiveret fra originalen 2013-02-17.
- ↑ "our product range". Angus Dundee Distillers. Arkiveret fra originalen 2008-05-24.
- ↑ "World Whiskies Awards 2010". whiskymag. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 28. februar 2026.
