Forside
|
 Ugens artikel  Danmarks Riges Grundlov eller blot Grundloven er Kongeriget Danmarks forfatning og den centrale retskilde for rigets styreform, statsorganer og borgerlige frihedsrettigheder. Grundloven gælder for hele Rigsfællesskabet – Danmark, Færøerne og Grønland – og dens fortolkning udgør et hovedområde inden for forfatningsretten. Grundloven er den vigtigste del af et bredere forfatningskompleks, hvortil også hører Tronfølgeloven samt i et vist omfang selvstyreordningerne for Færøerne og Grønland. Grundloven fastlægger Danmark som et parlamentarisk, konstitutionelt monarki og opstiller den klassiske magtadskillelse mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt: Den lovgivende magt udgøres af kongen og Folketinget i forening, den udøvende magt til kongen (regeringen) og den dømmende magt til domstolene. Denne ordning bygger på oplysningstidens statsretlige tænkning, navnlig Montesquieus lære om magtens tredeling og Rousseaus forestilling om staten som en samfundspagt. Grundloven regulerer rigets øverste statsorganer, folkekirkens stilling og borgernes grundlæggende rettigheder, herunder ytrings-, religions-, forsamlings-, forenings- og personlig frihed. Den første demokratiske grundlov, Junigrundloven, blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7. og afløste enevældens forfatning, Kongeloven fra 1665. Grundloven regnes blandt verdens ældste fortsat gældende forfatninger. Siden 1849 er Grundloven ændret fem gange; den nuværende grundlov trådte i kraft den 5. juni 1953. Historisk har grundlovsrevisionerne blandt andet indført reel parlamentarisme (1901), afskaffet Landstinget, oprettet ombudsmandsinstitutionen, udvidet loven til også at gælde for Grønland, der hidtil havde haft status som koloni samt ændret Tronfølgeloven, så kvinder også kunne arve tronen (1953). Grundloven kan kun ændres, hvis et forslag herom vedtages af to på hinanden følgende folketing og derefter godkendes ved folkeafstemning af et flertal på mindst 40 % af samtlige stemmeberettigede. Vedtagelsen af Junigrundloven den 5. juni 1849 markeres årligt som grundlovsdag. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Merkurius är den innersta och minsta planeten i solsystemet och har en omloppstid runt solen på 88 dagar. På grund av sin närhet till solen är den svår att observera från jorden och kan bara ses i gryning eller skymning, men Merkurius har ändå varit känd i åtminstone 3 400 år. Planeten saknar liksom Venus naturliga satelliter (månar). Man vet relativt lite om Merkurius. Den mesta informationen om planetens yta etcetera samlades in av den första rymdsond som var i närheten, Mariner 10 (1974–1976). Ytan är ganska lik månens då den har relativt många kratrar. Merkurius har ingen atmosfär att tala om, och yttemperaturerna varierar mellan −180 °C i botten av kratrarna vid polerna och +430 °C på de varmaste ställena på solsidan. Läs merDagens skandinaviske artikel er fra svensk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Irankrigen • Grønlandskrisen • Ruslands invasion af Ukraine
 I dag Den 7. august: 
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler… 
 Nyligt afdøde 
| ||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
