Grundlovsdag
For alternative betydninger, se Grundlovsdag (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Grundlovsdag)
| Grundlovsdag | |
|---|---|
 Den grundlovgivende rigsforsamling, 1849 | |
| Dato | 5. juni |
| Fejres | af danskere, med politiske taler |
| Tilknyttet | Indførelsen af den første danske grundlov |
Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende national festdag den 5. juni, som markerer indførelsen af den første danske grundlov ved Frederik 7.s underskrift på Grundloven af 1849 ("Junigrundloven"). I en række lande er der fastlagt en officiel årlig national dag, og selvom dette ikke er tilfældet i Danmark, kan den 5. juni på sæt og vis kaldes Danmarks nationaldag. Her betragtes grundlovsdag i politisk og forfatningsmæssig henseende nemlig som årets mest betydningsfulde dag.[1]
Selvom grundloven var færdigbehandlet den 25. maj 1849, var den forfatningshistorisk afgørende handling kongens underskrift den 5. juni. Datoen falder sammen med grevinde Danner og Carl Berlings søns fødselsdag.[2] Også grundloven af 1915, der indførte kvindelig valgret samt valgret til tyende, samt grundloven af 1953 blev underskrevet af kongen den 5. juni.[3]
Dagen opfattes i praksis, og ofte også eksplicit, som en fejring af det danske demokrati, og begivenheden festligholdes overalt i Danmark, hvor Dannebrog vajer fra enhver flagstang.[1] Den markeres især med politiske møder og taler over hele landet, hvor partier og organisationer har faste, traditionsbundne samlingssteder. Ved disse arrangementer er talere fra både lokalområdet og Folketinget til stede, og ledende politikere benytter dagen til at formidle principielle budskaber om folkestyre samt til at debattere aktuelle politiske emner.[3] Efter reglerne i butiksloven skal dagen behandles på linje med helligdage, og i Folketingets kalender afsluttes folketingsårets møderække normalt fredagen før grundlovsdag. Anderledes forholder det sig i Grønland, hvor grundlovsdag siden 1. april 1991 er blevet betragtet som en almindelig arbejdsdag, idet den grønlandske nationaldag i stedet fejres den 21. juni.[1]
Historisk baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Allerede forud for grundlovens vedtagelse blev der rundt om i landet afholdt såkaldte "folkefester" dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlinger, dels til minde om stavnsbåndets ophævelse. Da Danmark fik sin demokratiske grundlov i 1849, blev sådanne fester omdannet til grundlovsfester til minde om denne begivenhed. Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning af den oprindelige grundlov i form af "den gennemsete grundlov" i 1866, udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre (der dannede grundlaget for regeringen) og hos partiet Venstre (der udgjorde oppositionen). Ved de taler, der blev holdt ved disse sammenkomster henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer, der var foretaget i grundloven. Et vidnesbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre var det, at det daværende parti Bondevennernes Selskab efter 1866 blev reorganiseret under J.A. Hansens ledelse som 5. juni folkeforeninger, som allerede i 1868 nåede op på 7.300 betalende medlemmer. En allerede i 1862 oprettet Jysk Folkeforening nåede under Lars Bjørnbaks ledelse op på ca. 10.000 medlemmer. Denne spændte situation fortsatte helt frem til "systemskiftet" i 1901.[4]
En ny grundlov fik Danmark først 5. juni 1915; ved denne fik kvinderne valgret.
Danmarks tredje og nugældende grundlov dateres 5. juni 1953. Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse.
Halv eller hel fridag
[redigér | rediger kildetekst]Danmark har ingen egentlig nationaldag; grundlovsdag er det nærmeste, man kommer. Den var således lovbestemt halv fridag fra 1891 til 1975.[5]
Det er i dag ikke usædvanligt, at arbejdsgivere i deres ansættelsesaftaler med medarbejderne eller i overenskomster aftaler, at medarbejderen har enten en halv eller en hel fridag på grundlovsdag.[6]
Grundlovsdag sidestilles med en helligdag i lukkeloven,[7] idet en række butiksansatte får en lovbestemt fridag.
Grundlovsfester i dag
[redigér | rediger kildetekst]
Grundlovsfester afholdes stadig mange steder i landet. Over 52[8] steder i Danmark har lokalforeninger, skoler og partier afholdt åbne arrangementer.
I Terndruplund ved Terndrup er festen blevet afholdt uafbrudt siden 1853.[9]
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Erik Stig Jørgensen m.fl.: Den politiske magtkamp 1866-1901; Paludans fiol-bibliotek 1968 (3. oplag 1980); ISBN 87-7230-866-4
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Askholm, Ib (2006). Danmarks højtider og festdage: Hvornår, hvorfor, hvordan? (PDF). Illustrationer af Vif Dissing (1. udgave, 1. oplag udgave). Askholms Forlag. s. 70-72. ISBN 87-91679-03-6. Hentet 4. august 2026.
- ↑ Laneth, Pia Fris, "3. Grevinde Danner – fra samfundets bund til kongens seng", Foredragslisten, Kristeligt Dagblad – via foredragslisten.dk
- 1 2 Skou, Kaare R. (2007). "Grundlovsdag". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 309. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
- ↑ Jørgensen m.fl.
- ↑ Grundlovsdag og dens traditioner Arkiveret 2. februar 2014 hos Wayback Machine, hentet fra bibliotek.kk.dk d. 4. juni 2013
- ↑ Grundlovsdag 3Fs hjemmeside]
- ↑ Se §2 i https://danskelove.dk/lukkeloven
- ↑ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. august 2023. Hentet 24. august 2023.
- ↑ "Terndruplund". terndruplund.dk. Hentet 7. juni 2026.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Links og bibliografiske henvisninger Arkiveret 25. september 2021 hos Wayback Machine om 5. juni og holdninger til Grundloven. (Modkraft.dk/Tidsskriftcentret).
- Charlotte S H Jensen. "Grundlovsdag". historie-online.dk. Dansk Historisk Fællesråd.
