Bodil Bloch

Bodil Bloch
Personlig information
Født	11. september 1873 Langetved, Danmark
Død	19. juni 1968 (94 år) Toftlund Sogn, Danmark
Gravsted	Ringsted Kirkegård
Politisk parti	Venstre
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Københavns Universitet (til 1904)
Beskæftigelse	Lokalpolitiker, overlæge
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Bodil Marie Bloch (født Hjorth; 11. september 1873 – 19. juni 1968) var en dansk læge, forstander og lokalpolitiker for Venstre, særligt kendt for sit arbejde inden for åndssvageforsorgen. Hun blev medicinsk kandidat i 1904, specialuddannede sig i åndssvageforsorg og blev i 1916 lægeforstander ved den nyåbnede Vodskov Åndssvageanstalt (under De Kellerske Anstalter), hvorved hun blev Danmarks første kvindelige overlæge.

Bloch var blandt de første og mest centrale danske fagpersoner i anvendelsen af intelligensprøver og indførte som den første sådanne prøver i Danmark efter studier af amerikansk testpraksis. Hun var anerkendt som landets specialist på området for særundervisning og intelligensprøver. Efter sit giftermål i 1920 måtte hun forlade stillingen i Vodskov, fordi anstaltens bestyrelse ikke ønskede en gift kvindelig chef, og hun flyttede derefter til Ringsted, hvor hun virkede som praktiserende læge og sammen med sin mand grundlagde Korsevad Åndssvagehjem. Korsevad blev hendes vigtigste og største indsats og byggede på undervisning, praktisk oplæring og social integration af svagtbegavede kvinder og børn frem for ren institutionsopbevaring. Hjemmet fik statsanerkendelse af Socialministeriet i 1926.

Ved siden af sit lægelige arbejde var Bloch aktiv i kvindesagen og i sønderjysk foreningsliv, bl.a. i Kvindelig Læseforening, som formand for den lokale kreds af Dansk Kvindesamfund og som formand for Den Sønderjyske Forening for Ringsted og Omegn. Hun sad i Ringsted Byråd for Venstre fra 1943 til 1946 og fortsatte efter overdragelsen af Korsevad til Statens Åndssvageforsorg i 1950 med at tale for de dårligst begavede børns ret til hjælp og undervisning. Hun døde i 1968, 94 år gammel.

Tidligt liv og uddannelse

Bodil Marie Hjorth blev født den 11. september 1873 i Langetved ved Rødding, Skrave Sogn, Haderslev Amt. Hun var datter af gårdejer Niels Hjorth (1833-1911) og Kirstine Margrethe Jensen-Wind (1840-1927).

Bloch voksede op i en sønderjysk gårdmandsfamilie og begyndte allerede som seksårig at passe hjemmets kreaturer. Den lokale landsbyskole underviste på tysk, mens dansk blev fastholdt i hjemmet om aftenen, hvor ethvert forsøg på danskundervisning ellers blev modarbejdet i den tysksprogede skolekultur. Efter konfirmationen var hun tjenestepige på gårde i omegnen og tilbragte to vintre på Askov Højskole, samtidig med at hun forberedte sig til videregående uddannelse. Arbejdsdagen omfattede omkring 12 timers markarbejde, malkning og madlavning, hvorefter hun om aftenen læste med børnene for at opretholde deres kendskab til dansk. Denne indsats vakte opsigt blandt folk engageret i nationalitetskampen, og mænd på Sundeved samt personer i familien kautionerede for lån, så hun kunne studere i København.

I København tog Bloch almindelig forberedelseseksamen i 1895, blev student som privatist (privat dimittend) fra Frederiksberg Latin- og Realskole i 1897, cand.phil. i 1898 og cand.med. & chir. i januar 1904. Hun bestod sin medicinske eksamen med karakteren haud illaudabilis. Efter embedseksamen fik hun kandidatplads på Frederiks Hospital hos kirurgen Thorkild Rovsing, som hun senere beskrev som ikke blot betydelig, men også venlig og som en mand, der altid havde tid til selv den yngste kandidat. Hun overvejede at blive kirurg, men interessen forskød sig mod åndssvageforsorgen efter turnus ved Den Kellerske Åndssvageanstalt i Brejning ved Vejle i 1904.

Karriere

Tidlige karriere og studierejser

Hendes tidlige lægelige uddannelse og tjeneste omfattede den konstituerede kandidatstilling ved Frederiks Hospital fra maj til august 1904, kandidatstillingen ved Kellers Åndssvageanstalt i Brejning fra september til december 1904, en kandidatstilling ved Frederiksberg Hospital fra februar til marts 1905, anden reservelægestilling ved Kellers Åndssvageanstalt fra maj til december 1905, kandidatstilling ved Øresundshospitalet fra maj til juni 1906 og kandidatstilling ved Sankt Hans Hospital fra november 1906 til november 1907. Hun praktiserede derefter i Haderslev fra december 1907 til oktober 1908, idet hun oprindelig ønskede at virke som praktiserende læge i Sønderjylland, men måtte opgive denne plan som varig karrierevej, fordi Haderslev lå i det Tyske Kejserrige, hvor tysk embedseksamen krævedes for at praktisere.

Efter Haderslev vendte Bloch sig afgørende mod åndssvageforsorgen, hvor hendes livs hovedindsats kom til at ligge. Hun var reservelæge ved Kellers Åndssvageanstalt i Brejning igen, fra oktober 1908 til september 1916. Hun nåede i alt omkring 12 års tjeneste ved de Kellerske Aandssvageanstalter. Hun specialuddannede sig i åndssvageforsorg og foretog talrige studierejser til Tyskland, Sverige, Norge, Finland og USA, herunder en rejse til Tyskland i 1906, en tre måneders studierejse til Nordamerika, primært USA, i 1910 for at studere anvendelsen af intelligenstest samt rejser til Sverige og Finland i 1912.

Vodskov Åndssvageanstalt og andet virke

Bloch indførte som den første intelligensprøver i Danmark, og den første systematiske brug af intelligenstest i Danmark fandt sted inden for åndssvageforsorgen under international inspiration, knyttet til hendes studier af amerikansk testpraksis. Hun blev specialist indenfor området, og børn fra hele landet blev sendt til hende for udredning. Hun blev flere gange konsulteret i kriminalsager, og mens hun boede i Brejning, var hun i fire år formand for den lokale kreds af Dansk Kvindesamfund. I 1916 blev hun lægeforstander ved den nyåbnede Vodskov Åndssvageanstalt, hvor hun virkede til maj 1920, og hun blev dermed Danmarks første kvindelige overlæge. Da hun som 46-årig giftede sig i 1920, måtte hun forlade denne stilling, fordi anstaltens bestyrelse ikke ville have en gift kvindelig chef. Hun blev afløst af Nathalie Thormona Christensen.

I juli 1921 deltog hun på det nordiske møde for børne- og ungdomsværk, som blev afholdt i København. Hun diskuterede bl.a. kvinderne og deres arbejde. I Dansk Kvindesamfund afholdte hun en række foredrag med demonstration og øvelser angående samaritergerning. I 1928 holdte hun diskussion i Kvindelig Læseforenings Diskussionsklub om "Samfundet og de Defekte".

Grundlæggelsen af Korsevad Åndsvagehjem

Efter giftermålet flyttede Bodil Bloch og hendes mand Johannes Immanuel Bloch til Ringsted, hvor hun fra maj 1920 virkede som praktiserende læge og fortsatte sin private lægevirksomhed i byen og ved Korsevad indtil april eller maj 1950. I 1922 købte ægteparret Korsevad, den tidligere godsforvalterbolig til Ringsted Kloster, og Bloch grundlagde og indrettede her Korsevad Åndssvagehjem, et privat hjem for bedrestillede åndssvage, et hjem for svagtbegavede kvinder og børn.

Korsevad blev Blochs væsentligste institutionelle indsats og blev ledet og ejet af hende som et hjem, hvor undervisning, praktisk oplæring og social integration stod centralt. I samarbejde med sin mand indrettede hun stedet for åndssvage kvinder og børn, især med den hensigt at undervise dem, så de lettere kunne klare sig i samfundet, hvilket var en ny indstilling til børn, der tidligere hovedsagelig havde været genstand for institutionsopbevaring. Behandlingen var i høj grad inspireret af hendes amerikanske erfaringer, blev anset som en stor succes, fik indflydelse på mange andre institutioner i Danmark og omfattede som noget nyt også børn fra private hjem, hvilket gjorde hende populær og højt påskønnet blandt talrige forældre og børn. De indlagte patienter blev beskæftiget med havearbejde i den store park ved ejendommen, der lå attraktivt ved Ringsted Ådal, og indendørs havde de mulighed for vævning og husligt arbejde, således at institutionen fik karakter af et hjem for beboerne. Korsevad fik i 1926 statsanerkendelse af Socialministeriet.

Lokalpolitik og senere liv

Bloch bevarede hele livet en karakteristisk sønderjysk ildhu for sin gamle landsdel og blev efter tilflytningen hurtigt formand for den sønderjyske forening for Ringsted og omegn, en post hun først forlod i 1936. I 1937 gik hun ind i et lokalt samarbejde mellem selverhvervende kvinder, og efter mandens død i 1942 udvidede hun sine offentlige aktiviteter. Ved sin 70-års fødselsdag i 1943 blev hun hyldet fra mange sider og blev samme år valgt til Ringsted Byråd for Venstre, hvor hun sad fra juni 1943 til 1946 og fik mulighed for at dyrke sine kirkelige og nationale interesser. Hun blev medlem af kommunes Socialudvalg, Kød- og Mælkekontrol samt Renholdelsesudvalget. Hun blev desuden medlem af Sundhedskommissionen.

Under 2. verdenskrig og besættelsen ydede hun samtidig en stor indsats i det arbejde, som Dansk Kvindesamfund og Danske Kvinders Beredskab satte i gang for at afhjælpe følgerne af krigen. Hun ønskede ikke at genopstille i 1946, men fortsatte med at agitere for de dårligst begavede børns rimelige krav på at blive hjulpet og undervist, så de ikke følte sig sat uden for samfundet.

I 1950 overdrog Bodil Bloch sit skolehjem til Statens Åndssvageforsorg. Efter længere tids forhandling købte staten åndssvageanstaltet for 145.000 kr. Korsevad blev derefter kommunal børnehave, mens institutionen for de evnesvage flyttede til Ådalsskolen kort derfra. Hun tilbragte sine sidste år hos adoptivdatteren Gudrun i Fiskbæk ved Toftlund i Sønderjylland og døde i Toftlund Sogn den 19. juni 1968.

Familie

Hun blev gift den 7. maj 1920 i Ribe med arkitekten Johannes Immanuel Bloch. Han var født 12. december 1879 ved Uggerhalne i Grindsted i Hammer Sogn, Ålborg Amt, og døde den 4. april 1942 på Korsevad ved Ringsted. Han var søn af gårdejer Peder Sørensen og Ane Marie Bloch Hun adopterede i 1916 datteren Gudrun, senere gift Kaad.

Karakteristik

I 1953, i forbindelse med hendes 80-års fødselsdag, beskrev Nationaltidende hende som en "usædvanlig varmhjertede og dygtige Kvinde med en straalende Uselviskhed og utrættelig Iver". Karakteristikken fortsætter og beskriver, at hun har arbejdet for at "lette Kaarene for nogle af Samfundets Stedbørn, de Aandssvage" samt at hun "skabte dem et Hjem og var som en Moder for de Børn, der var under hendes Varetægt".

Forskningsartikler

• Hjorth, Bodil M. (1913). "Familien Kallikak". Nyt tidsskrift for Abnormvæsenet. 15: 1-7.
• Hjorth, Bodil M. (1913). "Binets Intelligensprøve i Amerika". Nyt tidsskrift for Abnormvæsenet. 15: 121-125.
• Hjorth, Bodil M. (1914). "Kort redegørelse for mine hidtidige Resultater med Binets Intelligensprøver". Nyt tidsskrift for Abnormvæsenet. 16: 160-164.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link)
• Hjorth, Bodil M. (1915). "De Moraldefektes Sjæleliv: Foredrag holdt i Foreningen for experimentel Pædagogik d. 2.12.1914". Nyt tidsskrift for Abnormvæsenet: 251-260.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link)