close
Spring til indhold

Formel 1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
BERJAYA Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Formel 1
F1
Generelle informationer
KategoriFormelbiler
Land(e)Internationalt
Første sæson1950[1]
OrganisatorFIA
Formula One Group
Kørere22
Konstruktører11
MotorerAudi • Ferrari • Honda  • Mercedes • Red Bull Ford
DækPirelli
Mestre
KørerStorbritannien Lando Norris
(McLaren- Mercedes) (2025)
Storbritannien McLaren- Mercedes (2025)
Flest sejreTyskland Michael Schumacher (7) / Storbritannien Lewis Hamilton (7)
Italien Scuderia Ferrari (16)
Andet
Webstedwww.formula1.com
BERJAYA Nuværende sæson
BERJAYA
Billede af Mercedes Benz W196, som Juan Manuel Fangio vandt titlerne i 1954 og 1955 med.
BERJAYA
I de grønne lande er der planlagt F1 løb i 2021. I de mørkegrå lande er der tidligere afholdt løb. Løbsbyer er markeret med prikker; store sorte prikker for byer der afholder i 2021 og mindre hvide prikker, hvor der tidligere har været afholdt løb.

Formel 1 er en motorsportsklasse, der er den højst rangerede formelklasse hos det internationale motorsportsforbund Fédération Internationale de l'Automobile (FIA). [2] Formel 1 afholdes som et verdensmesterskab, hvor der hver sæson køres et vis antal løb også kaldet Grand Prix. Disse løb afholdes i flere lande og på forskellige kontinenter, enten på specialbyggede racerbaner eller på midlertidigt lukkede offentlige veje. Det første Grand Prix og verdensmesterskab for kørere blev afholdt i 1950. Siden 1958 er der sideløbende blevet afholdt et verdensmesterskab for hold.

Ordet formel i navnet på Formel 1 henviser til det regelsæt, som alle deltagerbiler skal følge. Formel 1-biler er blandt de hurtigste racerbiler i verden. De genererer store mængder aerodynamisk downforce, hvilket gør det muligt at køre hurtigt gennem svingene, samtidig med at de opnår høje tophastigheder takket være motorernes store ydeevne. [3]

Ved hvert Grand Prix tildeles der point til de kørere og hold, der deltager, og efter hver sæson kåres der en verdensmester hos både kørerne og holdene. For at få adgang til at dyste i verdensmesterskabet som Formel 1-kører skal man opnå et vist antal point til sin superlicens ved at opnå gode resultater i de lavere rangerede motorsportsklasser, fx Formel 2 og Formel 3.[4]

Hvert hold deltager med to biler og de fleste hold er i større eller mindre grad støttet af forskellige bilfabrikker. Ferrari har deltaget siden det første verdensmesterskab blev afholdt, mens fx Mercedes, Alpine (Renault), Audi, Cadillac og Honda, Ford, Toyota i perioder har deltaget, enten som motorleverandør eller med eget team.

De årlige omkostninger ved at drive et Formel 1-hold er høje. I 2019 brugte eksempelvis Mercedes-AMG Petronas Formula One Team 484 millioner dollar på at drive deres hold. Udgifterne går blandt andet til design, konstruktion og vedligeholdelse af bilerne samt lønninger og transport.[5] Da omkostningerne fortsatte med at stige, og nogle af de mindre hold ikke kunne følge med, blev der i 2021 indført et budgetloft på 145 millioner dollar for at udligne de fordele, som topholdene havde på grund af deres store budgetter.[6]

Reglement

[redigér | rediger kildetekst]

Bilerne

[redigér | rediger kildetekst]

Formel 1 er en sport, hvor udviklingen af bilerne er afgørende for at forblive konkurrencedygtig. Holdene investerer store summer i at udvikle bilerne, så de opnår mere downforce, mindre luftmodstand og stærkere motorer. Dette gør bilerne hurtigere og kan dermed øge risikoen for ulykker og alvorlige hændelser. Samtidig er der også fokus på, at bilerne skal kunne konkurrere tæt mod hinanden, eksempelvis ved at kunne følge hinanden tæt og overhale. Dette vanskeliggøres dog af den turbulente luftstrøm (dirty air), som skabes af bilernes aerodynamik. Derfor ændrer FIA løbende reglerne, når bilerne bliver for hurtige, eller når løbene bliver for statiske og forudsigelige.[7]

I 2006 skiftede man den 3,0 L V10 motor ud med en 2,4 L V8 Motor. I 2009 indførte man 'KERS' (Kinetic Energy Recovery System), som høster energi fra bremserne ind i et batteri, som så kan give 80 ekstra hestekræfter i 6,67 sekunder hver omgang.

I 2014 skiftede man til en hybridmotor (også kaldt 'Power Unit') som bestod af en 1,6 L V6 turboladet benzinmotor, mens den elektriske del bestod af MGU-K og MGU-H.

Til 2026 sæsonen bruger man igen en hybridmotor med en 1,6 L V6 turboladet benzinmotor, mens den elektriske kun består af MGU-K. Minimumsvægten er 800 kg. (inklusive kører)[8]

Sikkerhed

[redigér | rediger kildetekst]

I Formel 1 anvendes forskellige sikkerhedsprocedurer, hvis der sker en ulykke på banen. Ved mindre hændelser kan løbsledelsen tage gule flag i brug, som indikerer fare på banen. De gule flag vises af sikkerhedspersonale placeret rundt om på banen og betyder, at kørerne skal sænke farten lokalt og der ikke må overhales, for eksempel i et bestemt sving.[9]

Ved større hændelser, hvor der eksempelvis er behov for sikkerhedspersonale eller hjælpekøretøjer på banen, kan løbsledelsen enten aktivere Virtual Safety Car (VSC) eller indsætte Safety Car (SC). Aktiveres VSC, skal alle biler på banen sænke farten over hele banen og reducere hastigheden til omkring 30–40 % af den normale omgangshastighed. Hvis Safety Car tages i brug, sendes en sikkerhedsbil på banen foran den førende bil, hvorefter resten af feltet samles bag den og kører langsomt rundt på banen, indtil forholdene er sikre, og løbet kan genoptages. Der må ikke overhales, hverken under VSC eller SC[10]

Grand prix og mesterskaber

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Formel 1-løb

Hver Formel 1-sæson, som normalt starter i marts og slutter i december, består af en række løb, kaldet grand prix. Antallet af grand prix i en sæson har varieret meget, men har de senere år[hvilke?] ligget på 16-24.

Et Grand Prix i Formel 1 afholdes normalt fra fredag til søndag, med få undtagelser. Grand Prix-formatet har ændret sig i løbet af mesterskabets historie, men det nuværende format består af to træningssessioner om fredagen, mens der om lørdagen køres en træning samt kvalifikation til løbet, som afholdes om søndagen.[11]

Grand Prix weekend

[redigér | rediger kildetekst]

Fredag: Træning 1 og træning 2.

Lørdag: Træning 3 og kvalifikation.

Søndag: Grand Prix-løb.

Træningssessionerne har en varighed på en time og bruges af kørerne og holdene til at teste og finde det optimale setup til bilerne. Tiden anvendes blandt andet til at justere bilens affjedring, frihøjde og vinger, så bilerne bliver så konkurrencedygtige som muligt til kvalifikationen og løbet. [11]

I kvalifikationen køres der omgange mod uret, og den hurtigste kører får retten til at starte forrest i løbet om søndagen. Kvalifikationen består af tre dele: Q1, Q2 og Q3. Q1 har en varighed på 18 minutter, hvor de seks langsomste biler elimineres og placeres på startpladserne 22–17. De 16 hurtigste biler går videre til Q2, som varer 15 minutter. Her elimineres igen de seks langsomste biler, som placeres på startpladserne 16–11. De ti hurtigste biler går videre til Q3, som varer 12 minutter, hvor de konkurrerer om startpladserne 10–1. Startplads nummer 1 kaldes også pole position. [11]

Selve løbet afholdes om søndagen, og forud for løbsstarten køres der en formationsomgang. Efter formationsomgangen stiller bilerne op på startgridden i den rækkefølge, der blev fastlagt under kvalifikationen. En sekvens af fem røde lys tændes, og når de slukkes, startes løbet officielt. Et løb er cirka 300 km langt og varer normalt omkring halvanden til to timer. Efter hvert Grand Prix løb gives der point til de ti bedst placerede kørere. Pointene tæller dels for køreren selv, men også for den pågældende kørers hold i konstruktørmesterskabet. Pointene tildeles på følgende måde[11]:

  1. 25 point
  2. 18 point
  3. 15 point
  4. 12 point
  5. 10 point
  6. 8 point
  7. 6 point
  8. 4 point
  9. 2 point
  10. 1 point

Der er dog en række undtagelser:

  • I tilfælde af at løbet udsættes uden at kunne sættes i gang igen, gives der halve point hvis under 75 procent af løbsdistancen er kørt. Vinder man i et sådant tilfælde løbet, får man altså kun 12,5 point. 10. pladsen i et sådan løb får således kun 0,5 point.
  • I tilfælde af at løbet udsættes uden at kunne sættes i gang igen, og der er blevet kørt færre end 2 omgange, gives der ingen point.

Sprint weekend

[redigér | rediger kildetekst]

Der blev i 2021 indført sprintweekender, hvor der i stedet for fredagens anden træning køres en kvalifikation til sprintløbet. Denne sprintkvalifikation fastlægger startrækkefølgen til sprintløbet om lørdagen, som er et løb på cirka 100 km og typisk varer 30–45 minutter. Resten af weekenden afholdes som en normal løbsweekend.[12]

Fredag: Træning, Sprint-kvalifikation

Lørdag: Sprint-løb, Normal Grand Prix-kvalifikation

Søndag: Grand Prix-løb

Kører- og konstruktørmesterskabet

[redigér | rediger kildetekst]

Kører- og konstruktørmesterskabstitler gives til den kører og konstruktør, der over sæsonens løb har optjent flest point. I tilfælde af pointlighed, er det den kører eller konstruktør med flest bedre placeringer, der tildeles mesterskabstitlen.[13]

Formel 1-verdensmestre

[redigér | rediger kildetekst]
Sæson Kører Hold Motor Dæk Poles Sejre Podieplaceringer Hurtigest omgange Points Titel vundet Pt. Margin
1950 Italien Giuseppe Farina Italien Alfa Romeo Alfa Romeo Pirelli 2 3 3 3 30 Løb 7 af 7 3
1951 Argentina Juan Manuel Fangio Italien Alfa Romeo Alfa Romeo Pirelli 4 3 5 5 31 Løb 8 af 8 6
1952 Italien Alberto Ascari Italien Ferrari Ferrari Firestone, Pirelli 5 6 6 6 36 Løb 6 af 8 12
1953 Italien Alberto Ascari (2) Italien Ferrari Ferrari Pirelli 6 5 5 4 34.5 Løb 8 af 9 6.5
1954 Argentina Juan Manuel Fangio (2) Italien Maserati
Tyskland Mercedes		 Maserati
Mercedes		 Pirelli, Continental 5 6 7 3 42 Løb 7 af 9 16.86
1955 Argentina Juan Manuel Fangio (3) Tyskland Mercedes Mercedes Continental 3 4 5 3 40 Løb 6 af 7 16.5
1956 Argentina Juan Manuel Fangio (4) Italien Ferrari Ferrari Englebert 6 3 5 4 30 Løb 8 af 8 3
1957 Argentina Juan Manuel Fangio (5) Italien Maserati Maserati Pirelli 4 4 6 2 40 Løb 6 af 8 15
1958 Storbritannien Mike Hawthorn Italien Ferrari Ferrari Englebert 4 1 7 5 42 Løb 11 af 11 1
1959 Australien Jack Brabham Storbritannien Cooper Climax Dunlop 1 2 5 1 31 Løb 9 af 9 4
1960 Australien Jack Brabham (2) Storbritannien Cooper Climax Dunlop 3 5 5 3 43 Løb 8 af 10 9
1961 USA Phil Hill Italien Ferrari Ferrari Dunlop 5 2 6 2 34 Løb 7 af 8 1
1962 Storbritannien Graham Hill Storbritannien BRM BRM Dunlop 1 4 6 3 42 Løb 9 af 9 12
1963 Storbritannien Jim Clark Storbritannien Lotus Climax Dunlop 7 7 9 6 54 Løb 7 af 10 21
1964 Storbritannien John Surtees Italien Ferrari Ferrari Dunlop 2 2 6 2 40 Løb 10 af 10 1
1965 Storbritannien Jim Clark (2) Storbritannien Lotus Climax Dunlop 6 6 6 6 54 Løb 7 af 10 14
1966 Australien Jack Brabham (3) Storbritannien Brabham Repco Goodyear 3 4 5 1 42 Løb 7 af 9 14
1967 New Zealand Denny Hulme Storbritannien Brabham Repco Goodyear 0 2 8 2 51 Løb 11 af 11 5
1968 Storbritannien Graham Hill (2) Storbritannien Lotus Ford Firestone 2 3 6 0 48 Løb 12 af 12 12
1969 Storbritannien Jackie Stewart Frankrig Matra Ford Dunlop 2 6 7 5 63 Løb 8 af 11 26
1970 Østrig Jochen Rindt Storbritannien Lotus Ford Firestone 3 5 5 1 45 Løb 123 af 13 5
1971 Storbritannien Jackie Stewart (2) Storbritannien Tyrrell Ford Goodyear 6 6 7 3 62 Løb 8 af 11 29
1972 Brasilien Emerson Fittipaldi Storbritannien Lotus Ford Firestone 3 5 8 0 61 Løb 10 af 12 16
1973 Storbritannien Jackie Stewart (3) Storbritannien Tyrrell Ford Goodyear 3 5 8 1 71 Løb 13 af 15 16
1974 Brasilien Emerson Fittipaldi (2) Storbritannien McLaren Ford Goodyear 2 3 7 0 55 Løb 15 af 15 3
1975 Østrig Niki Lauda Italien Ferrari Ferrari Goodyear 9 5 8 2 64.5 Løb 13 af 14 19.5
1976 Storbritannien James Hunt Storbritannien McLaren Ford Goodyear 8 6 8 2 69 Løb 16 af 16 1
1977 Østrig Niki Lauda (2) Italien Ferrari Ferrari Goodyear 2 3 10 3 72 Løb 15 af 17 17
1978 USA Mario Andretti Storbritannien Lotus Ford Goodyear 8 6 7 3 64 Løb 14 af 16 13
1979 Sydafrika Jody Scheckter Italien Ferrari Ferrari Michelin 1 3 6 0 51 Løb 13 af 15 4
1980 Australien Alan Jones Storbritannien Williams Ford Goodyear 3 5 10 5 67 Løb 13 af 14 13
1981 Brasilien Nelson Piquet Storbritannien Brabham Ford Goodyear, Michelin 4 3 7 1 50 Løb 15 af 15 1
1982 Finland Keke Rosberg Storbritannien Williams Ford Goodyear 1 1 6 0 44 Løb 16 af 16 5
1983 Brasilien Nelson Piquet (2) Storbritannien Brabham BMW Michelin 1 3 8 4 59 Løb 15 af 15 2
1984 Østrig Niki Lauda (3) Storbritannien McLaren TAG Michelin 0 5 9 5 72 Løb 16 af 16 0.5
1985 Frankrig Alain Prost Storbritannien McLaren TAG Goodyear 2 5 11 5 73 Løb 14 af 16 20
1986 Frankrig Alain Prost (2) Storbritannien McLaren TAG Goodyear 1 4 11 2 72 Løb 16 af 16 2
1987 Brasilien Nelson Piquet (3) Storbritannien Williams Honda Goodyear 4 3 11 4 73 Løb 15 af 16 12
1988 Brasilien Ayrton Senna Storbritannien McLaren Honda Goodyear 13 8 11 3 90 Løb 15 af 16 3
1989 Frankrig Alain Prost (3) Storbritannien McLaren Honda Goodyear 2 4 11 5 76 Løb 15 af 16 16
1990 Brasilien Ayrton Senna (2) Storbritannien McLaren Honda Goodyear 10 6 11 2 78 Løb 15 af 16 7
1991 Brasilien Ayrton Senna (3) Storbritannien McLaren Honda Goodyear 8 7 12 2 96 Løb 15 af 16 24
1992 Storbritannien Nigel Mansell Storbritannien Williams Renault Goodyear 14 9 12 8 108 Løb 11 af 16 52
1993 Frankrig Alain Prost (4) Storbritannien Williams Renault Goodyear 13 7 12 6 99 Løb 14 af 16 26
1994 Tyskland Michael Schumacher Storbritannien Benetton Ford Goodyear 6 8 10 8 92 Løb 16 af 16 1
1995 Tyskland Michael Schumacher(2) Storbritannien Benetton Renault Goodyear 4 9 11 8 102 Løb 15 af 17 33
1996 Storbritannien Damon Hill Storbritannien Williams Renault Goodyear 9 8 10 5 97 Løb 16 af 16 19
1997 Canada Jacques Villeneuve Storbritannien Williams Renault Goodyear 10 7 8 3 81 Løb 17 af 17 39 4
1998 Finland Mika Häkkinen Storbritannien McLaren Mercedes Bridgestone 9 8 11 6 100 Løb 16 af 16 14
1999 Finland Mika Häkkinen (2) Storbritannien McLaren Mercedes Bridgestone 11 5 10 6 76 Løb 16 af 16 2
2000 Tyskland Michael Schumacher(3) Italien Ferrari Ferrari Bridgestone 9 9 12 2 108 Løb 16 af 17 19
2001 Tyskland Michael Schumacher(4) Italien Ferrari Ferrari Bridgestone 11 9 14 3 123 Løb 13 af 17 58
2002 Tyskland Michael Schumacher(5) Italien Ferrari Ferrari Bridgestone 7 11 17 7 144 Løb 11 af 17 67
2003 Tyskland Michael Schumacher(6) Italien Ferrari Ferrari Bridgestone 5 6 8 5 93 Løb 16 af 16 2
2004 Tyskland Michael Schumacher(7) Italien Ferrari Ferrari Bridgestone 8 13 15 10 148 Løb 14 af 18 34
2005 Spanien Fernando Alonso Frankrig Renault Renault Michelin 6 7 15 2 133 Løb 17 af 19 21
2006 Spanien Fernando Alonso (2) Frankrig Renault Renault Michelin 6 7 14 5 134 Løb 18 af 18 13
2007 Finland Kimi Räikkönen Italien Ferrari Ferrari Bridgestone 3 6 12 6 110 Løb 17 af 17 1
2008 Storbritannien Lewis Hamilton Storbritannien McLaren Mercedes Bridgestone 7 5 10 1 98 Løb 18 af 18 1
2009 Storbritannien Jenson Button Storbritannien Brawn Mercedes Bridgestone 4 6 9 2 95 Løb 16 af 17 11
2010 Tyskland Sebastian Vettel Østrig Red Bull Renault Bridgestone 10 5 10 3 256 Løb 19 af 19 4
2011 Tyskland Sebastian Vettel (2) Østrig Red Bull Renault Pirelli 15 11 17 3 392 Løb 15 af 19 122
2012 Tyskland Sebastian Vettel (3) Østrig Red Bull Renault Pirelli 6 5 10 6 281 Løb 20 af 20 3
2013 Tyskland Sebastian Vettel (4) Østrig Red Bull Renault Pirelli 9 13 16 7 397 Løb 16 af 19 155
2014 Storbritannien Lewis Hamilton (2) Tyskland Mercedes Mercedes Pirelli 7 11 16 7 384 Løb 19 af 19 67
2015 Storbritannien Lewis Hamilton (3) Tyskland Mercedes Mercedes Pirelli 11 10 17 8 381 Løb 16 af 19 59
2016 Tyskland Nico Rosberg Tyskland Mercedes Mercedes Pirelli 8 9 16 6 385 Løb 21 af 21 5
2017 Storbritannien Lewis Hamilton (4) Tyskland Mercedes Mercedes Pirelli 11 9 13 7 363 Løb 18 af 20 46
2018 Storbritannien Lewis Hamilton (5) Tyskland Mercedes Mercedes Pirelli 11 11 17 3 408 Løb 19 af 21 88
2019 Storbritannien Lewis Hamilton (6) Tyskland Mercedes Mercedes Pirelli 5 11 17 6 413 Løb 19 af 21 87
2020 Storbritannien Lewis Hamilton (7) Tyskland Mercedes Mercedes Pirelli 5 11 14 6 347 Løb 13 af 17 124
2021 Holland Max Verstappen Østrig Red Bull Honda Pirelli 10 10 19 6 395.5 Løb 23 af 23 8
2022 Holland Max Verstappen (2) Østrig Red Bull RBPT Pirelli 7 15 17 5 454 Løb 18 af 22 146
2023 Holland Max Verstappen (3) Østrig Red Bull Honda RBPT Pirelli 12 19 21 9 575 Løb 17 af 22 290
2024 Holland Max Verstappen (4) Østrig Red Bull Honda RBPT Pirelli 8 9 14 3 437 Løb 22 af 24 63
2025 Storbritannien Lando Norris Storbritannien McLaren Mercedes Pirelli 7 7 18 6 423 Løb 24 af 24 2

Konstruktør-VM

[redigér | rediger kildetekst]
  • Ferrari (16 gange: 1961, 1964, 1975, 1976, 1977, 1979, 1982, 1983, 1999-2004, 2007, 2008)
  • McLaren (10 gange: 1974, 1984, 1985, 1988, 1989, 1990, 1991, 1998, 2024, 2025)
  • Williams (9 gange: 1980-1981, 1986-1987, 1992-1994, 1996-1997)
  • Mercedes (8 gange: 2014–2021)
  • Lotus (7 gange: 1963, 1965, 1968, 1970, 1972–1973, 1978)
  • Red Bull Racing (6 gange: 2010-2013, 2022-2023)
  • Renault (2 gange: 2005–2006)
  • Brabham (2 gange: 1966–1967)
  • Cooper (2 gange: 1959–1960)
  • Brawn (2009)
  • Benetton (1995)
  • Tyrrell (1971)
  • Matra (1969)
  • BRM (1962)
  • Vanwall (1958)

Danskere i Formel 1

[redigér | rediger kildetekst]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ The formula was defined during 1946; the first Formula One race was during 1947; the first World Championship season was 1950.
  2. ↑ "World Championships". FIA Activity Report 2023 (amerikansk engelsk). Hentet 2026-02-19.
  3. ↑ "Everything you need to know about F1". www.formula1.com (engelsk). Hentet 2026-02-20.
  4. ↑ "https://www.fia.com/regulation/category/110". Federation Internationale de l'Automobile (engelsk). Hentet 2026-02-19. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |title= (hjælp)
  5. ↑ "What are the Budgets for F1 Teams Including Mercedes, Red Bull & Ferrari?". EssentiallySports (engelsk). 2022-02-15. Hentet 2026-02-24.
  6. ↑ "F1 cost cap: What is it and how does it work?" (engelsk). Hentet 2026-02-24.
  7. ↑ "Key regulation changes in F1 history – and who nailed them". www.formula1.com (engelsk). Hentet 2026-02-28.
  8. ↑ "Everything you need to know about the new rules for 2026". www.formula1.com (engelsk). Hentet 2026-02-24.
  9. ↑ "The beginner's guide to F1 flags". www.formula1.com (engelsk). Hentet 2026-02-26.
  10. ↑ "F1 safety car: What is it and how does it work?". www.motorsport.com (engelsk). 2026-02-26. Hentet 2026-02-26.
  11. 1 2 3 4 "The beginner's guide to the F1 weekend". www.formula1.com (engelsk). Hentet 2026-02-24.
  12. ↑ "Everything you need to know about the 2024 F1 Sprint format". www.formula1.com (engelsk). Hentet 2026-02-24.
  13. ↑ Formula 1 - The Official F1 Website - Rules And Regulations - Points Internetadresse: Arkiveret 3. oktober 2012 hos Wayback Machine Besøgt d. 27. juli 2014

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Formel_1&oldid=12274411"