Havedagbog
07/07/26
Haven i juli
Højsommeren har budt på lidt af hvert vejrmæssigt med styrtregn og hedebølge og blæst på skift. Det har givet lidt knækkede grene, væltede stauder og afsvedne blade, men ellers ligner haven sig selv ved denne årstid. Der er gang i valmuer, dagliljer og mandstro.
De tidlige hosta er i gang med blomstringen.
Usædvanlig mange bær på bærmisplerne i år. Fuglene har travlt, men dem kan jeg aldrig fange med kameraet.
Skønt at klokkeblomsterne selv kan finde gode steder at pynte.
02/07/26
Efter regnen
En dag med stille regn, som haven havde rigtig godt af efter hedebølgen. Og så kan der tages billeder med regndråber.
20/06/26
Er det midsommer allerede?
Den ene blomst aflyser den næste og haven fortsætter med fuld fart ind i midsommer.
Jeg elsker de magenta blomster mod det limefarvede løv på G. Ann Folkard.
Det viser sig at G. pratens 'Black and White' er mere meget lys lilla end hvid.
Den første blomst på min nye Phlomis. Den bliver jeg glad for.
Den lille staude Digitalis var en gave fra en haveven. Den er fin også inden den blomstrer.
Jeg er (næsten!) lige så glad for knopperne på rasleblomst som blomsterne.
15/06/26
Mest blomster
Vi har været så heldig at få masser af regn de seneste dage, så haven er meget frodig og grøn. Alligevel blev det mest til billeder af blomsterfarver, da jeg gik en tur med kameraet.
07/06/26
En frodig have i juni
Dejligt at sidde inde mens det regner udenfor (endelig!) og gennemgå billeder af junihaven i solskin. Haven er blevet frodig og grøn og farverig.
En af mine yndlinge er Anchusa azurea, italiensk oksetunge. Sidste år lykkedes det ikke at få blomster, men de er fine i år.
Denne storkenæb, G. pratens Black and White blev plantet i september. Løvet er meget dramatisk - jeg glæder mig til at se blomstringen.
Jeg plantede 2 stk. farvebælg for et par år siden og har glædet mig til de første blomster. Den til højre er lysegul og den til venstre er cremefarvet. ØV! Ja man kan blive snydt men pyt. Mon ikke jeg bliver glad for dem.
Abonner på:
Opslag (Atom)
