Kokain er et ulovligt rusmiddel i gruppen centralstimulerende midler. At det er centralstimulerende, betyder, at det stimulerer centralnervesystemet, hvilket først og fremmest vil sige hjernen. Almindelige reaktioner er blandt andet øget vågenhed, øget selvfølelse og rusfølelse. Som rusmiddel er kokain afhængighedsskabende. Kokain kan også anvendes som et lokalbedøvende lægemiddel. Kokain omdannes i kroppen til benzoylecgonin. Fordi kokain har en kort påvisningstid, anvendes der ofte analyse af benzoylecgonin til at påvise, om kokain er indtaget. Kokain har gennem mere end 10 år været det mest anvendte centralstimulerende rusmiddel i Danmark.
Det sker
Scandinavian Star
Overlevende og pårørende til ofre for branden på Scandinavian Star har sagsøgt Søfartsstyrelsen for ikke at have ført tilstrækkeligt tilsyn, inden branden brød ud på færgen i 1990. 159 mennesker omkom. Søfartsstyrelsen er netop blevet frikendt i sagen.
Ebolavirus
Ebolavirus er en virus, der typisk forekommer i Afrika omkring ækvator. Den findes hos flagermus, som kan sprede smitte blandt mennesker, der ikke er immune.
Havvindmøller
I dag lukker Energistyrelsen for bud på de to havvindmølleparker Nordsøen Midt og Hesselø. De to parker forventes færdigopført ved udgangen af 2032.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.