Samuel Pepys

Efter eksamen fra Cambridge i 1657 blev Samuel Pepys, der var opvokset i beskedne kår, ansat som sekretær og forvalter for sin magtfulde velynder Edward Montagu (1625-1672). Han ledsagede Montagu til Frankrig for at hente den eksilerede Karl 2. hjem til den engelske trone.

Edward Montagus succes ved det genetablerede hof smittede af på Samuel Pepys, der i løbet af kort tid fik tillagt vigtige offentlige hverv. Efter Underhusets anklager mod kongen og hans nære medarbejdere for "papistisk sammensværgelse" måtte Pepys forlade offentlig tjeneste i 1678, men genindtrådte i 1684 som embedsmand med ministerbeføjelser i spidsen for Admiralitetet.

Efter at have nægtet lydigheds-ed til de nye, parlamentsindsatte regenter Vilhelm af Oranje og Maria 2. (1662-1694) i 1689 valgte den nu meget velhavende Pepys at trække sig tilbage fra det offentlige liv.

Pepys begyndte sin stenograferede dagbog 1. januar 1660 og sluttede 31. maj 1669 pga. svækket syn. The Diary of Samuel Pepys er enestående med sit væld af den centralt placerede forfatters skarpe øjenvidneiagttagelser, herunder af pesten i 1665 og Londons brand i 1666. Højdepunkterne fra de særdeles dramatiske beskrivelser af pesten og branden er udgivet i en kort Penguin-udgave fra 2005, The Great Fire of London.

Dagbogsbindene, som Samuel Pepys sammen med andre bøger testamenterede til Magdalene College i Cambridge, blev glemt, og en stærkt forkortet udgave først offentliggjort i 1825. En komplet og tekstkritisk pålidelig udgave i 11 bind udkom så sent som 1970-1983.

Takket være Samuel Pepys' dagbog er perioden 1660-1669 en af de bedst belyste i tidlig moderne engelsk historie. På dansk foreligger dele af værket i bl.a. Uddrag af Samuel Pepys' dagbog (1990) og Pepys' dagbog (2005). Desuden er Cecil Abernetlys biografi oversat som Paa sporet af Samuel Pepys (1959).

• Storbritanniens litteratur
• Den engelske borgerkrig
• Storbritanniens historie 1660-1783