Europas klima

Polarområderne har sommertemperaturer under 10 °C (gnsn. for varmeste måned), og vækstperioden er så kort, at der kun kan vokse hårdføre græsarter, mosser og laver samt buske som dværgbirk og polarpil. Ud over de skandinaviske fjelde og det nordligste Island, Norge og Rusland har de højeste dele af Alperne og Pyrenæerne polarklima.

Fjeldmark og tundra afløses i den tempererede klimazone af nåleskov og den mere varmekrævende løvfældende skov. Den vestlige del af denne klimazone er præget af luftmasser fra havet, som giver kystklima med forholdsvis kølige somre og milde vintre. I modsætning hertil har Østeuropa udpræget fastlandsklima med varme somre og meget kolde vintre.

I den subtropiske zone, som omkranser Middelhavet, er nedbøren om sommeren så sparsom i forhold til de høje temperaturer, at den naturlige plantevækst bliver maki, der er en stedsegrøn kratvegetation, som kan tåle tørken.

Vesteuropas vejr er præget af fugtige luftmasser med vandrende cykloner (lavtrykssystemer), der året igennem bevæger sig fra Atlanterhavet ind over kontinentet. Cyklonernes fronter er årsag til størstedelen af den nedbør, der falder jævnt gennem året. Cyklonerne opstår om sommeren i reglen ved Newfoundland og bevæger sig derefter tæt forbi Island i en oftest nordøstlig bane ind over Europa. Om vinteren trækker cyklonerne ofte længere mod syd og giver vinterregn over Middelhavsområdet.

Østeuropa er i højere grad præget af kontinentale luftmasser, der bidrager til de store temperaturforskelle mellem sommer og vinter.

Størstedelen af Europa har en årsnedbør mellem 500 og 1000 mm. Større nedbørsmængder falder især på de vestvendte kyster og bjergskråninger. Det gælder de norske fjelde (Bergen, 2150 mm), Vestskotland og de kystnære dele af Den Iberiske Halvø. Områder, der ligger på den østlige side af bjergkæderne, modtager mindre nedbør; mindst får SØ-Spanien med under 250 mm.

Europa er det kontinent, der har oplevet den største temperaturstigning, og 2024 blev det varmeste år, der er målt på kontinentet. Opvarmningen har medført flere negative påvirkninger og kun få positive. Samtidig ser det ud til at den sydlige del af kontinentet omkring Middelhavet oplever de største forandringer.

Konsekvenserne ses tydeligst i nedbøren, hvor Nordeuropa får mere nedbør med risiko for oversvømmelser, når jordoverfladen ikke er i stand til at absorbere de store vandmængder. Sydeuropa får til gengæld mindre nedbør med risiko for tørke, der påvirker landbruget.

Men ikke mindst i sommerperioden kan meget intens regn afstedkomme særdeles voldsomme nedbørshændelser. Det meget varme vand i Middelhavet medvirker til at intensivere nedbøren.

De høje temperaturer har de senere år medført stærke og udbredte hedebølger, hvor temperaturen over store arealer når over 40 grader og i Spanien over 45 grader. Hedebølger af denne karakter medfører store risici for alt levende med risiko for dødsfald på grund af væskemangel.

Havtemperaturerne er øget betydeligt, hvilket ændrer livet i havet. Men det øger også fordampningen til atmosfæren, ligesom der tilføres energi til de vejrsystemer, der passerer hen over havet. Det er ikke mindst set i Middelhavet, hvor risikoen for udviklingen af Medicanes, der er et vejrsystem i stil med tropiske orkaner, øges.

Temperaturstigningen får gletsjerne i Alperne og i de skandinaviske fjelde til at smelte og trække sig tilbage.

Så længe udledningen af drivhusgasser ikke stabiliseres og derefter falder, vil temperaturen fortsat kunne stige. Dermed fortsætter risikoen for flere og stærkere ekstreme vejrforhold.

Udfordringen bliver at tilpasse samfundene til de nye forhold.

Vi må forvente stærkere hedebølger, hvorfor tilgængeligheden af vand til befolkningen skal styrkes.

Landbruget skal tilpasse afgrøderne til de højere temperaturer, og kunstvanding i forbindelse med tørke skal optimeres, så man undgår vandspild. Det kan f.eks. ske ved drypvanding.

De større nedbørsmængder, som især ses i Nordeuropa, skal håndteres i byerne, så vandet ledes væk. I landbrugsområderne øges risikoen for vand på markerne, når jorden mættes med vand.

Det varmere klima får skadedyr til at brede sig, ligesom risikoen for tropesygdomme øges.

En positiv forandring er, at vækstsæsonen i specielt Nordeuropa er øget, hvilket giver landbruget en mulighed for at øge udbyttet eller begynde dyrkning af mere værdifulde afgrøder.

• Europa