Jean-Auguste-Dominique Ingres

I 1797 kom Ingres til Paris, hvor han blev elev af Jacques-Louis David, blev optaget på kunstakademiet og i 1801 modtog Romprisen. Efter debut på Salonen i 1802 og den første officielle bestilling, maleriet Bonaparte som førstekonsul til byen Liège (1804, Musée des beaux-arts, Liège), fulgte det idealiserende og monumentale herskerportræt Napoleon 1. på sin kejserlige trone (1806, Musée de l'armée, Paris), påvirket af både byzantinsk og tidlig flamsk kunst. Et karakteristisk eksempel på den lange række af borger- og adelsportrætter er det køligt-sensuelle Mademoiselle Rivière (1805, Louvre).

Ingres tog til Rom i 1806, og her udførte han de første af en lang række nøgne kvindefigurer, bl.a. Den badende fra Valpinçon (1808, Louvre). De fulgtes senere af orientalismen i Den store odalisk (1814, Louvre) og haremsscener og kulminerende i det runde maleri Det tyrkiske bad (1859-1863, Louvre). Foruden elegante portrætter af udenlandske besøgende i Rom udførte Ingres kopier efter Rafaels freskoer og anekdotiske fremstillinger af hans kærlighedsliv.

Til Napoleons aldrig ibrugtagne gemakker i Quirinalpaladset malede han i 1813 Ossians drøm; det findes ligesom flere andre af Ingres' værker på Musée Ingres i fødebyen Montauban. Efter Napoleons fald i 1815 mistede han sine bedste bestillere, og han måtte forsørge sig som portrættegner.

I 1824 vendte Ingres tilbage til Paris, til en lang officiel karriere som professor ved kunstakademiet (1829) og leverandør af offentlige udsmykninger for Frankrigs skiftende herskere, fx Homers apoteose (1827, Louvre). Blandt portrætterne fra denne periode er Louis-François Bertin (1832, Louvre). Men ofte høstede han hård kritik, og i 1834 var modtagelsen af hans repræsentation på Salonen så lunken, at han søgte stillingen som direktør ved det franske akademi i Rom, som han ledede i 1835-1841.

Ingres repræsenterer klassicismens akademiske tegning og strenge form i modsætning til romantikkens frie, lysmættede farveglæde hos bl.a. Delacroix.

Ingres' linjeskønhed og raffinerede diskretion påvirkede bl.a. Edgar Degas, der inspireredes af portrætterne og odaliskerne; symbolisterne hyldede ham som den første modernist, og i 1900-tallet har hans stilistiske mesterskab fængslet bl.a. Picasso.

• neoklassicisme
• fransk billedkunst – nyklassicisme og romantik