Hæk (beplantning)
For alternative betydninger, se Hæk. (Se også artikler, som begynder med Hæk)
En hæk er en række tæt plantede (typisk omkring 90 cm eller mindre mellem planterne) buske og undertiden træer, som plantes og formes for at danne en barriere eller markere grænsen for et område, eksempelvis mellem naboejendomme eller et haverum.[1] Hække, der bruges til at adskille en vej fra tilstødende marker eller én mark fra en anden, og som er gamle nok til at indeholde større træer, kaldes hegnsbevoksninger. De fungerer ofte som læhegn for at forbedre forholdene for de tilstødende afgrøder, som det ses i bocage-landskaber. Når de klippes og vedligeholdes, udgør hække også en enkel form for formklipning.
En hæk fungerer ofte som, og kaldes undertiden, et "levende hegn". Dette kan enten bestå af individuelle hegnspæle forbundet med tråd eller andet hegnsmateriale, eller det kan være i form af tætplantede hække uden sammenhængende tråd. Dette er almindeligt i tropiske områder, hvor landmænd med begrænsede ressourcer kan afgrænse ejendomme og reducere vedligeholdelsen af hegnspæle, som ellers hurtigt nedbrydes. Mange andre fordele kan opnås afhængigt af de valgte plantearter.[2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Udviklingen af hække gennem århundrederne kan aflæses i deres struktur. De første hække indhegnede jord til korndyrkning i neolitikum (for 4.000–6.000 år siden). Gårdene var på omkring 5 til 10 hektar, med marker på cirka 0,1 ha. til hånddyrkning. Nogle hække stammer fra bronzealderen og jernalderen, for 2.000–4.000 år siden, hvor traditionelle landskabsmønstre blev etableret. Andre blev anlagt under de middelalderlige omorganiseringer af marksystemerne, mens mange opstod under det industrielle opsving i 1700- og 1800-talet, da heder og højlandsområder blev indhegnet.
Mange hegnsbevoksninger, der adskiller marker fra veje i Storbritannien, Irland og Benelux-landene, anslås at have eksisteret i mere end syv hundrede år og stammer fra middelalderen. Roden til ordet hedge er langt ældre: det forekommer i oldengelsk, tysk (Hecke) og hollandsk (haag) med betydningen "indhegning", som i navnet på den hollandske by Haag, eller mere formelt ’s Gravenhage, der betyder grevens hæk. Det er overleveret, at Karl den Skaldede i år 864 klagede over, at nogle uautoriserede personer opførte haies et fertés – tæt sammenflettede hække af almindelig tjørn – på et tidspunkt, hvor de fleste officielle befæstninger bestod af træbyggede palisader.[3]
I dele af Storbritannien blev tidlige hække ofte fjernet for at give plads til det herregårdsbaserede åbne marksystem. Mange blev genplantet efter indhegningslovene, men blev senere igen fjernet under det moderne landbrugs intensivering. I dag genplantes nogle af dem for at gavne dyrelivet. I en undersøgelse fra 2024, der anvendte Lidar, fandt UK Centre for Ecology & Hydrology, at alene England havde i alt 390.000 km hegnsbevoksninger, hvilket svarer til cirka ti gange Jordens omkreds.[4][5] På deres største historiske udbredelse havde Storbritannien omkring 1.000.000 km hegnsbevoksninger.[6]
Typer
[redigér | rediger kildetekst]Hække kan plantes og plejes, så de får et bestemt præg. Med det formål kan man vælge mellem flere slags hæk:
En hæk består af en række af buske, som egner sig specielt til at danne en afgrænsende linje i haverummet. I Danmark bruges f.eks. bøg, liguster, eller taks.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "hæk". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ↑ Cherry, Stefan D.; Erick C.M. Fernandes (1998). "Live Fences". Cornell University. Arkiveret fra originalen maj 29, 2014. Hentet 2007-07-01.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ Rouche, Michel, "Private life conquers state and society," i A History of Private Life bind I, Paul Veyne (red.), Harvard University Press 1987 ISBN 0-674-39974-9, s. 428
- ↑ "High-tech aerial mapping reveals England's hedgerow landscape". 2024-01-30. Hentet 2024-02-04.
- ↑ Briggs, Helen (2024-01-30). "England's hedges would go around Earth ten times". BBC News (britisk engelsk). Hentet 2024-02-04.
- ↑ "Why the British government is spending more on hedgerows". The Economist. 5 marts 2026. Hentet 10 marts 2026.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
