Singapores geografi

Landets naturlige vegetation er regnskov, men oprindelig natur findes kun bevaret få steder, blandt andet i naturreservatet rundt om øens højeste punkt, Bukit Timah (164 m). Et tæt net af vandløb afvander hovedøen. Mod nord og vest i Kranji-området udmunder flere vandløb i mangrovesumpe, og der findes en del områder med alang-alang-græs.

To tredjedele af hovedøen ligger mindre en 15 meter over havoverfladen. Mange eksotiske planter er blevet introduceret til området til dekorativ brug såvel som kommerciel dyrkningsbrug. Singapore er blandt andet storeksportør af orkideer.

Singapores oprindelige dyreliv er stærkt reduceret. Den sidste tiger blev nedlagt i 1924. Nulevende pattedyr inkluderer mindre arter som langhalet makak (Macaca fascicularis), sundaplumplori (Nycticebus coucang), glatpelset odder (Lutrogale perspicillata), plettet musang (Paradoxurus hermaphroditus), sundakaguang (Galeopterus variegates) samt en lille bestand af den truede johor-båndlangur (Presbytis femoralis). Dele af den oprindelige flora og fauna kan opleves i landets botaniske og zoologiske haver.

Fuglelivet er rigt og varieret med omkring 400 arter. Som i alle tropiske områder er der mange insekter, blandt andet over 300 sommerfuglearter. Menneskeskabte forandringer, såsom intenst byggeri, har medvirket til, at insektbårne sygdomme som denguefeber er i vækst. Krybdyr som firben, gekkoer og slanger er udbredte; blandt Singapores 67 slangearter findes såvel giftige spyttekobraer som netpyton, der kan blive op til ni meter lange. Levende koralrev med fisk og dyr findes ved de sydlige småøers kyster.

Lee Kuan Yew, Singapores første premiereminister (1959-1990), lancerede i 1967 visionen Garden City (’have i en by’) for bringe mere natur ind i det stærkt urbaniseret land og gøre det mere attraktivt for turister. Fra 1998 har visionen City in a garden (’by i en have’) fortsat fokus på at gøre Singapore grønnere og køligere ved at plante træer, anlægge grønne områder og skabe mere vild natur. Det skal blandt andet ske ved at integrere planter i bygninger som grønne tage og levende mure. Cirka 12 % af Singapores areal er officielt beskyttet natur, parker og grønne områder (2026).

200 års migrationsbølger har skabt en etnisk kinesisk majoritet, der har den politiske, kommercielle og kulturelle magt i landet. Kinesiske immigranter kom især fra den britiske koloni Malaya (i det nuværende Malaysia) og det sydlige Kina. I 1800-tallet ankom primært kinesiske mænd til Singapore; i 1900-tallet kom flere kvindelige kinesiske migranter til, blandt andet som følge af britiske restriktioner, der forsøgte at dæmme op for den massive migration af kinesiske mænd til Singapore.

Med stort set ingen landbrugsdrift bor næsten hele befolkningen i byer. Af dem bor ca. 80 % i statsopførte HDB (Housing and Development Board)-lejligheder i nyanlagte beboelsesområder og byer, så det meste af hovedøen nu er bebygget. De mange nye byer med offentlige og billige boliger til alle indgår i Singapores model for etnisk harmoni. Det sker dels for konkret at imødekomme boligmangel, dels for at skabe integration mellem befolkningsgrupperne i det etnisk og religiøst sammensatte land.

Singapores befolkning i 2000-tallet er præget af landets effektive befolkningspolitik, der for at reducere tårnhøj befolkningstilvækst endte med at skabe negativ tilvækst. Behovet for arbejdskraft og et officielt ønske om en større og mere mangfoldig befolkning til at skabe et åbent og kreativt samfund drev en tredje stor immigrationsbølge til Singapore, der fordoblede befolkningstallet fra ca. 2,7 millioner i 1985 til 5,5 millioner i 2015.

Befolkningstilvæksten er som i andre højtudviklede lande lille og faldende med kun 0,87 fødsler pr. kvinde (2025). Den forventede levealder på 84 år er blandt verdens højeste, blandt andet på grund af et moderne og effektivt sundhedsvæsen.

Kun 1 % af landet er opdyrket, primært med frugt og grønt til lokalt forbrug. Jorden er generelt ufrugtbar og udpint over det meste af øen på grund af mange års intens og ikke-bæredygtig udnyttelse. Der er begrænset husdyrbrug og akvakultur, og der er ingen nævneværdige råstoffer. Trods store regnmængder er adgang til vand en udfordring, og 60 % af ferskvandsforsyningen importeres fra Malaysia. Vand kommer også fra afsaltning af havvand i fem store anlæg.

Turisme spiller en stigende rolle for Singapores økonomi. Singapore tiltrak i 2025 16,9 millioner besøgende, hovedsageligt fra Kina, Indonesien og Indien, der genererede 166 millarder kroner i turismeindtægter. Turister kommer for at opleve de mangeartede kulturelle og kulinariske tilbud, casinoer på udvalgte resorts og toldfri shopping i enorme shoppingcentre og luksushoteller.

Medicinsk turisme vinder ligeledes frem. Medicinske turister primært fra nabolandet Indonesien, men også fra Malaysia, Kina, Vietnam og Indien, søger privat behandling på Singapores hospitaler og klinikker. Disse har ry for en høj sikkerhed og kvalitet, avanceret teknologi og lægefaglig ekspertise indenfor blandt andet onkologi og kardiologi.

Landet er kendt for sine avancerede løsninger på trafikproblemer, som omfatter elektronisk roadpricing og et stort net af kollektiv trafik. Knap 3,5 millioner passagerer kører dagligt på de 241 km, som byens nærbaner Mass Rapid Transit (MRT) dækker (2023). To broer til motor- og togtrafik forbinder Singapore med Malaysia.

Den topmoderne internationale Changi Airport, anlagt på østkysten på indvundet land, er et regionalt og globalt trafikknudepunkt. Lufthavnen er blevet kåret som verdens bedste flere år i træk; i 2024 havde den ca. 62 millioner passagerer.