Briterne stod for næste stadie i den europæiske ekspansion, med det britiske Ostindiske kompagnis (East India Company – EIC) overtagelse af Penang fra sultanen af Kedah i 1786. EIC ekspanderede ind i Melaka i 1795 og grundlagde Singapore i 1819. I 1824 sikrede briterne gennem aftaler med hollænderne (Anglo-Dutch Treaty) og Johor-sultanatet fuld kontrol over de tre vigtige handelsbyer, Penang, Melaka og Singapore.
I 1826 blev Penang, Melaka og Singapore del af Straits Settlements, og briterne administrerede nu områderne samlet. Singapore udviklede sig hurtigt til den vigtigste handelsby i området, og blev i 1832 hovedsæde for kolonien.
Efter rige tinforekomster blev opdaget i 1840'erne, blev hele Malaccahalvøen britisk interessesfære som del af Britisk Malaya. I 1867 blev Straits Settlements britisk kronkoloni, og kom under direkte kontrol af koloniadministrationen i Storbritannien.
I 1874 underskrev briterne og sultanen af Perak en aftale (Treaty of Pangkor), der ophævede den hidtidige politik om ikke-indblanding i Malayas lokale forhold. I perioden 1874-1888 kom staterne Perak, Selangor, Negeri Sembilan og Pahang under stadig større britisk kontrol. De fire stater blev i 1895 slået sammen til De Forenede Malajstater under et centralt, men indirekte kolonistyre, med Kuala Lumpur som hovedstad.
De nordlige malajstater Kedah, Kelantan, Perlis og Terengganu kom i 1909 efter forhandlinger med Siam (nuværende Thailand) under britisk kontrol (Treaty of Bangkok). Fra 1914 var også den sydlige stat Johor del af de fem stater, der gik under betegnelsen De Uforenede Malajstater, fordi de ikke kom under en fælles central administration.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.