Færge
En færge er en skibstype, der transporterer personer, biler, jernbanetog mv. fra én færgehavn til en anden – i fast rutefart. En færge udfylder samme funktion som en bro.
Lande som Danmark, Nederlandene og Storbritannien som har lange kystlinjer og adskillige øer har traditioner for færger.
Broer erstatter eller supplerer ofte tidligere færgeforbindelser, f.eks. er de navnkundige storebæltsfærger erstattet af Storebæltsbroen, og forskellige Øresundsruter erstattet af Øresundsforbindelsen. Ofte er det dog ikke muligt på grund af afstanden eller geografiske forhold.
Oprindeligt blev færgetrafikken udfyldt af diverse fragtskibe, der medbragte passagerer på deres godsruter. Efterhånden steg behovet for passagertransport, og egentlige passagerfærger blev bygget. De fleste steder dog stadig med mulighed for at medbringe en vis mængde gods, men med passagerer som primær last. Efterhånden steg behovet for at medbringe tog, biler og især lastbiler på bådene, og efter anden verdenskrig udvikledes RORO-færger (Roll On Roll Off) hvor køretøjer selv kunne køre af og på i stedet for at skulle hejses om bord med kran. Flere kombinationsfærger er siden kommet frem, blandt andet:
- RoPax – biler på bildæk og passagerer på øvrige dæk, oftest over bildækket/dækkene
- ConRo – biler under dæk og ISO-containere på dækket
- RoLo – biler under dæk og krangods på dækket
I nyere tid er der også indsat hurtigfærger, der med en hastighed af op til 84 km/timen befordrer både personer og biler. Danmarks hurtigste er katamaranerne Express 5 og Express 1 på Rønne-Ystadruten,[1] samt Express 2 / Express 3 / Express 4 på Kattegat mellem Jylland og Sjælland.[2] Flere mindre færger er elektriske.
I Nederlandene sejler skibe mellem Harlingen og øerne Terschelling og Vlieland i Vadehavet. I det Irske Hav findes flere forbindelser mellem Irland og Storbritannien. Mellem Hamborg og Helgoland i Tyskland betjenes overfarten med en mindre katamaran: Halunder Jet.
Færgeruter i og fra Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Færgeruter i og fra Danmark[3] havde 41,3 mio passagerer i 2024.[4] Mindre færgeruter får 136 mio kr tilskud.[5]
- Indenrigs - (Der er omkring 50 faste færgeruter i Danmark)
- Udenrigs
| Ruten | kendt som | Selskab/kommentar |
|---|---|---|
| Allinge - Simrishamn | ... | |
| Frederikshavn - Oslo | Oslo-båden | DFDS Seaways |
| Frederikshavn - Gøteborg | ... | Stena-Line |
| Gedser-Rostock | ... | Scandlines |
| Grenaa - Halmstad | ... | Stena-Line |
| Helsingør - Helsingborg | ... | ForSea er målt i antal ankomster og afgange den travleste enkelte færgerute i Europa |
| Helsingør - Helsingborg | ... | Sundbusserne |
| Hirtshals - Kristiansand | ... | Color Line |
| Hirtshals - Larvik | ... | Color Line |
| Hirtshals - Langesund | ... | Fjord Line |
| Hirtshals - Stavanger-Bergen | ... | Fjord Line |
| Hirtshals - Krisiansand | ... | Fjord Line om sommeren |
| Hirtshals - Thorshavn-Seydisfjordur | ... | Smyril Line er med 1504 km en af verdens længste færgeruter |
| Neksø - Kolobrzeg | ... | Polen |
| København-Oslo | Oslo-båden | DFDS Seaways |
| København - Swinoujscie | ... | Polferries |
| Rødby-Puttgarden | Fugleflugtslinjen | Scandlines |
| Rømø - Sylt | ... | |
| Rønne - Sassnitz | Bornholmslinjen | Molslinjen |
| Rønne - Swinoujscie | ... | Polferries |
| Rønne-Ystad | Bornholmslinjen | Molslinjen |
- Tidligere ruter
| Ruten | kendt som | Selskab/kommentar |
|---|---|---|
| Aarhus - Kalundborg | Kattegat-ruten | indtil 2013 |
| Aarhus - København | Flyvefisken | 1992-1993[7][8] |
| Bandholm - Askø | Lolland Kommune indtil 2025 |
Historie for Kattegat-befart
[redigér | rediger kildetekst]Der har i mange år været faste færgeruter mellem Jylland og Sjælland. I 1874 oprettede DFDS en rute mellem Aarhus og Kalundborg med passagerdampskibe, som man overdrog til DSB den 1.september 1914. DSB valgte at besejle ruten mellem Kalundborg og Aarhus med anløb af Samsø; denne linjeføring eksisterede frem til oprettelsen af Hurtigruten.
Privatbilismen fik i 1930'erne deres egen private færgefart på Kattegat, da en gruppe arbejdsløse busvognmænd med Jens Peder Pedersen i spidsen satte sig for at starte en privat bilfærgerute, da de havde mistede deres rutebilforbindelser til DSB. Det nye bilfærgerederi Grenaa-Hundested Færgefart blev indviet den 14.juli 1934 med nybygningen "Djursland".
Færgerederiet var igennem mange år det eneste private færgerederi mellem landsdelene, og først da de sidste restriktioner fra 2.verdenskrig var ophævet, kom der for alvor gang i trafikken mellem landsdelene.
DSB etablerede Hurtigruten i oktober 1960 mellem Aarhus og Kalundborg med "Prinsesse Anne-Marie". Denne færge fik endnu et søsterskib "Prinsesse Elisabeth", der blev indsat på ruten i 1964.
Både Grenaa-Hundested Færgefart og DSB fik yderligere konkurrence i maj 1962 af Juelsminde-Kalundborg Linien, der indsatte de nybyggede færger "Julle" og "Kalle". JKL var ejet af Det Dansk-Franske Dampskibsselskab, og allerede fire år senere i 1966 begyndte Mols-Linien at sejle mellem Ebeltoft og Sjællands Odde med nybygningerne "Mette Mols" og "Maren Mols".
Med oliekriserne i midten og slutningen af 1970'erne var der dog ikke trafik nok til alle færgeruterne på Kattegat. Grenaa-Hundested Linien og Juelsminde-Kalundborg Linien, der i 1970 havde samlet sig i selskabet Jydsk Færgefart, begyndte i 1979 at samarbejde med Mols-Linien. Det indebar, at der kun skulle sejle ét skib mellem Grenaa og Hundested. Fra 1983 var der ikke længere adgang for passagerer mellem Juelsminde og Kalundborg, og i 1996 stoppede ruten mellem Grenaa og Hundested som følge af en konkurs i Driftselskabet Grenaa-Hundested, der var drevet af blandt andet af Grenaa og Hundested kommuner. Den rute var blevet afhændet af DIFKO i foråret 1994. Desuden sejlede kombifærgerne "Mette Mols" og "Maren Mols" på ruten Aarhus-Kalundborg. Denne rute blev dog stoppet i 2011, hvor "Maren Mols" sejlede sidste tur mellem Kalundborg og Aarhus den 14. september 2011.
Færgetyper
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- www.faerge.dk Arkiveret 13. maj 2008 hos Wayback Machine – Links til alle danske færger
- Vejdirektoratets oversigt over danske færgeruter Arkiveret 4. maj 2006 hos Wayback Machine
- Små færger i Europa Arkiveret 26. oktober 2020 hos Wayback Machine
- Lov om færgefart
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Bornholmslinjens færger - Lær mere om fartøjerne her".
- ↑ "Hurtigfærger".
- ↑ Færger.dk Arkiveret 13. maj 2008 hos Wayback Machine, Oversigt over danske færgeruter.
- ↑ "Danmark er EU's tredjestørste færgenation". www.maritimedanmark.dk. 9. januar 2026.
- ↑ "Færgetilskud øger både gods og passagerer på de danske lokalfærger". Søfart. 30. august 2022.
- ↑ Idas venner Arkiveret 6. marts 2021 hos Wayback Machine
- ↑ Flening, Søren (27. november 1992). "Premiere på Danmarks smarteste færge | Ingeniøren". Ingeniøren.
- ↑ "Foilcat (1992), IMO 8917376". www.faergelejet.dk.
