close
BERJAYA
Hjelmvangaen (Euryceros prevostii) findes i regnskov på det nordøstlige Madagaskar. Den lever overvejende af insekter.
Licens: CC BY 4.0

Vangaer er en familie af spurvefugle, som ud over vangaerne også omfatter bl.a. hjelmtornskader og filentomaer. Der kendes ca. 40 arter, som fordeler sig på 21 slægter. De er udbredt i Afrika syd for Sahara og på Madagaskar samt i Syd- og Sydøstasien.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Vangidae (familie)

Vangaerne på Madagaskar

Takket være Madagaskars isolation og relative artsfattigdom har vangaerne her kunnet udvikle typer, der i levevis og til dels i udseende ligner arter i andre familier som tornskader, svalestære, mejser og træløbere.

Udseendet varierer således meget, men de er generelt små til mellemstore fugle (13-30 cm), tegnet i sort (eller blåt) og hvidt, evt. med indslag af rødbrunt eller gråt, og med kraftigt næb, stærke fødder og ret lange vinger og hale.

De er træboende, og de fleste optræder i støjende flokke. Reden er en skål bygget af kviste, hvori der lægges et kuld på 3-4 æg. Hvor ynglebiologien er undersøgt, deles rugning og ungepasning mellem magerne.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig