close
BERJAYA
Katedralen på Plaza de la Constitución i Huancayo.

Huancayo er hovedbyen i departementet Junín i Peru. Det er en gammel markedsby med et stort opland i den centrale del af Peru. Den har 400.271 indbyggere i selve byen og 960.249 indbyggere i hele storbyområdet (2020).

Byen ligger i 3.260 meters højde i Mantaros frugtbare floddal; her dyrkes hvede, og uld fra får og alpakaer er basis for en omfattende fremstilling af uldgarn og en voksende tekstilindustri, som også fremstiller kunstige spindestoffer. Tekstiler spiller en stor rolle på byens kendte markeder for kunsthåndværk, hvor turisterne også kan købe lokal keramik og træskærerarbejder. Nær byen findes den geofysiske målestation Hyayo, der observerer jordskælv, meteorologiske og kosmiske fænomener. Stationen ligger på ækvator i Jordens magnetfelt.

Perus uafhængighed af Spanien blev erklæret i byens La Merced-kirke den 20. november 1820, og i de følgende otte måneder var Huancayo Perus hovedstad.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig