Gianni Motta er en tidligere italiensk cykelrytter, der i sin karriere blandt andet vandt Giro d'Italia og Lombardiet Rundt.
Motta kørte som professionel cykelrytter fra 1964 til 1976. Han vandt Giro d'Italia i 1966, og det blev i alt til seks etapesejre i Giroen. Motta vandt monumentet Lombardiet Rundt i 1964, men også løb som Romandiet Rundt, Schweiz Rundt, Giro dell'Emilia (tre gange) og Milano-Torino.
Han blev nr. to i Milano-Sanremo i 1967 og nummer fire ved VM samme år. Placeringen i Milano-Sanremo blev gentaget i 1972.
Motta kørte elleve Grand Tour-løb og vandt 50 professionelle sejre. Efter karrieren startede Motta sit eget cykelmærke.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.