Benjamin Netanyahu

I 2009 holdt Netanyahu på Bar Ilan universitetet en berømt tale. Her gav han sin støtte til den såkaldte tostatsløsning, men på betingelse af, at den palæstinensiske stat var demilitariseret, kontrol af luftrum skulle være israelsk og forhold til andre stater underlagt Israels suverænitetskontrol. Bar Ilan-talen flugtede således helt med de 14 forbehold, Knesset havde stillet til en palæstinensisk stat forud for forhandlinger om den såkaldte Køreplan for Fred, som den amerikanske præsident George W. Bush lancerede i 2003.

Siden har Netanyahu helt afvist idéen om en palæstinensisk stat og har argumenteret for annektering af dele af Vestbredden.

Netanyahus regeringer har været og er fortsat afhængige af de mindre nationalistiske partier med stærke forbindelser til den religiøse bosætterbevægelse. Disse benævner Vestbredden med de bibelske navne Judæa og Samaria og insisterer på, at de skal indlemmes i Israel og have jødisk befolkningsflertal.

Partiernes radikalisme har i perioder har givet Netanyahu politiske problemer. Ved regeringsdannelsen i 2022 efter en serie israelske valg dannede Netanyahu og Likud regering med de nationalistiske højrefløjspolitikere, der ikke accepterer afgivelse af territorium til palæstinenserne. Dette førte til voldsomme uroligheder på Vestbredden, omkring den vigtige al-Aqsa helligdom i Jerusalem, som israelsk politi i 2023 for første gang nogensinde invaderede og angreb i.

Generelt har Netanyahu haft en hård militant linje over for palæstinenserne i de besatte områder på Vestbredden inklusive Østjerusalem og i Gazastriben, hvilket har bragt ham på kant med både det internationale samfund og USA. Både EU og USA støtter officielt en tostatsløsning. Men den har ingen opbakning i Netanyahus regering. Dette blev understreget, da regeringen i marts 2023 annoncerede opførelsen af mere end 1.000 nye israelske bosættelser på besat territorium.

Terrorangrebet sendte Netayahu ud i et politisk stormvejr i Israel: Han har igennem hele sit politiske liv profileret sig på at være garant for Israels sikkerhed. Alligevel var det under hans regeringsledelse, at landet oplevede det, som han selv har kaldt for “det største angreb på jøder siden Holocaust”. Kritikken gik dels på, at landets efterretningstjeneste ikke havde fået kendskab til planlægningen af det omfattende terrorangreb; dels gik den på, at forsvaret ikke var tilstrækkeligt forberedt og heller ikke reagerede hurtigt nok på meldingerne under selve angrebet.

Dertil kommer, at Netanyahu igennem krigen vægtede målet om at udslette Hamas højere end hensynet til at få løsladt gidslerne. Det udmøntede sig i en meget begrænset vilje til at forhandle med Hamas om våbenhvile, hvilket afstedkom massive folkelige protester under sloganet “Få dem hjem nu!”.

Samtidig var der blandt befolkningen en udbredt tilslutning til og forståelse for nødvendigheden af at føre krig mod Hamas for at undgå flere angreb af samme art og størrelse.

Den 1. december 2023 anmodede Sydafrika Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) om at indlede en undersøgelse af staten Israel for at begå folkedrab i Gazastriben. Den 4. februar beordrede domstolen Israel til at stoppe alle handlinger, der kunne falde ind under Folkedrabskonventionen. Israel afviste domstolen og ændrede ikke sin krigsførelse.

Den 20. maj 2024 udstedte FN’s Internationale Krigsforbryderdomstol anmodning om arrestordrer mod Israels premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant til retsforfølgelse for krigsforbrydelser. Samtidig anmodedes om tilsvarende arrestordrer på tre Hamasledere.

Den 21. november 2024 udsendte Den Internationale Straffedomstol (ICC) arrestordrer på Netanyahu og Gallant for “i samarbejde med andre: krigsforbrydelser i form af udsultning som middel i krigsførelse; og forbrydelser mod menneskeheden i form af mord, forfølgelse og andre umenneskelige handlinger.” Domstolen rettede disse anklager mod Netayahu og Gallant, fordi den vurderede, at de i kraft af deres positioner havde et særligt ansvar for “den krigsforbrydelse, det er, at rette overlagte angreb mod civilbefolkningen.” Netanyahu og en samlet regering bag ham afviste beskyldningerne.