Ayrton Senna var en brasiliansk racerkører, der debuterede i formel 1 i 1984 og vandt VM i 1988, 1990 og 1991 for McLaren. Han blev dræbt ved en ulykke kort efter starten i San Marinos Grand Prix i Imola i 1994.
Forinden havde han oprettet Ayrton Senna Foundation, en velgørende organisation, der hjælper brasilianske gadebørn.
Ayrton Senna, der blev betragtet som 1990'ernes største racerkører, opnåede kultstatus i Brasilien, hvor han fem år efter sin død blev kåret som århundredets største sportsmand foran bl.a. fodboldspilleren Pelé.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.