Cardiff
| Cardiff Cardiff, Caerdydd | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
| Overblik | |||||
| Land | |||||
| Motto | Y ddraig goch ddyry cychwyn "Den røde drage skal vise vejen" | ||||
| Del af Storbritannien | |||||
| Region | South Wales | ||||
| Lokalt styre | Cardiff Council | ||||
| Grundlagt | 1081 | ||||
| Postnr. | CF | ||||
| Telefonkode | 029 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) | CA, CB, CC, CD, CE, CF, CG, CH, CJ, CK, CL, CM, CN, CO | ||||
| UN/LOCODE | GBCDF | ||||
| Demografi | |||||
| 383.536 (2023) | |||||
| - Areal | 140 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 2.734 pr. km² | ||||
| Byområde | 479.000 | ||||
| Metropolområde | 1.097.000 | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | Greenwich Mean Time | ||||
| Højde m.o.h. | 41 m | ||||
| Hjemmeside | www.visitcardiff.com | ||||
| Oversigtskort | |||||
| Wales' beliggenhed i Storbritannien | |||||
| Cardiff Council | |||||
Cardiffs beliggenhed i Wales 51°28′54″N 3°10′45″V / 51.4817°N 3.1792°V | |||||
Cardiff (walisisk: Caerdydd) er hovedstad og største by i Wales. Cardiff havde et indbyggertal på 383.536(2023) i 2024 og udgør et hovedområde med det officielle navn City and County of Cardiff (Dinas a Sir Caerdydd). Byen er den ellevtestørste by i Storbritannien. Den ligger i det sydøstlige Wales og i Cardiff Capital Region og er administrationsby for det historiske grevskab Glamorgan samt, i perioden 1974–1996, for South Glamorgan. Cardiff er medlem af Eurocities-netværket af Europas største byer.[1] Byen var en mindre købstad indtil begyndelsen af 1800-tallet, men voksede hurtigt som kulhavn, da kulminedriften tog fart i regionen. I 1905 fik Cardiff status som city, og i 1955 blev den udråbt til Wales' hovedstad. Det sammenhængende byområde Cardiff urban area strækker sig ud over kommunegrænsen og omfatter blandt andet byerne Dinas Powys og Penarth.
Cardiff er Wales' vigtigste handelscentrum og sæde for Senedd, det walisiske parlament. Ved folketællingen i 2021 blev indbyggertallet i den enhedsadministrerede kommune opgjort til 362.400,[2] en stigning på 4,7 % i forhold til folketællingen i 2011, hvor befolkningstallet var 346.100.[3] Det samlede byområde havde i 2011 en befolkning på 479.000.[4] I 2011 blev Cardiff placeret som nummer seks på National Geographics liste over alternative rejsemål.[5] Byen er den mest besøgte destination i Wales med 21,3 millioner besøgende i 2017.[6] I 2023 blev Cardiff kåret som den bedste by i Storbritannien ved Readers' Choice Awards.[7]
Cardiff er et vigtigt centrum for tv- og filmproduktion, blandt andet genoplivningen af Doctor Who fra 2005,[8] samt serierne Torchwood og Sherlock, og fungerer som den walisiske base for de største nationale tv- og radioselskaber.
Cardiff Bay rummer Senedd-bygningen og kunst- og kulturkomplekset Wales Millennium Centre. Udviklingen af Cardiff Bay og bymidten fortsætter med projekter som Cardiff International Sports Village, BBC's dramaby,[9] og et nyt erhvervsdistrikt.[10]
Blandt byens attraktioner er Wales Millennium Centre, Cardiff International Arena, National Museum Cardiff, Cardiff Castle, St Fagans National Museum of History og Museum of Cardiff. Ca. 8 km uden for byen ligger Castell Coch.
Transport
[redigér | rediger kildetekst]Jernbane
[redigér | rediger kildetekst]Cardiff Central station er den største banegård i Wales med otte perroner, der betjener over 12,5 millioner passagerer om året.[11][12] Herfra er der direkte forbindelser til Bridgend og Newport, langdistanceruter på tværs af Wales til Wrexham og Holyhead samt tog til Bristol, Birmingham, Manchester og London. Cardiff Central ligger ved den sydlige grænse af det tidligere boligområde Temperance Town.
Cardiff Queen Street station er den næsttravleste banegård i Wales og knudepunkt for Valley Lines, som forbinder South Wales Valleys og Cardiffs forstæder med bymidten. Stationen ligger i den østlige del af centrum og har også forbindelser til Cardiff Bay. Cardiff har et lokalt pendlerbanenet, kendt som Valleys & Cardiff Local Routes, der drives af Transport for Wales. Nettet omfatter otte linjer, som betjener 20 stationer i byen, 26 stationer i det sammenhængende byområde (herunder Taffs Well, Penarth og Dinas Powys) og mere end 60 stationer i South Wales Valleys og Vale of Glamorgan.[13]
Metro
[redigér | rediger kildetekst]South Wales Metro er et integreret kollektivt transportsystem under udvikling i det sydøstlige Wales med Cardiff som centrum. Projektet omfatter elektrificering af dele af det eksisterende jernbanenet samt etablering af flere letbane- og light rapid transit-linjer. Fire linjer er under opførelse, og yderligere tre er planlagt. De første linjer vil forbinde Penarth og Cardiff Bay med Radyr, Treherbert, Aberdare og Merthyr Tydfil, og der er desuden planer om betjening af Pontyclun, St Mellons og Porth Teigr. Samtidig forbedres de eksisterende pendlertog med næsten tredoblet kapacitet på nogle strækninger til Bridgend og Rhymney.
Luftfart
[redigér | rediger kildetekst]Indenrigs- og internationale flyforbindelser til Cardiff samt Syd- og Vestwales varetages af Cardiff Lufthavn (CWL), den eneste internationale lufthavn i Wales. Lufthavnen ligger i landsbyen Rhoose, 16 km vest for byen. Der er regelmæssige busforbindelser mellem lufthavnen og Cardiffs centrum samt togforbindelser fra Rhoose Cardiff International Airport station til Cardiff Central.
Veje og busser
[redigér | rediger kildetekst]M4 motorway forbinder Cardiff med Swansea mod vest og Newport samt London mod øst. Motorvejen har fire tilslutningsanlæg ved Cardiff, herunder et til A48(M). A470 udgør en vigtig forbindelse mellem byen og Heads of the Valleys Road. Når A4232 – også kendt som Peripheral Distributor Road – er fuldt udbygget, vil den sammen med M4 mellem frakørsel 30 og 33 udgøre en del af Cardiffs ringvejssystem.[14]
Cardiff har et omfattende busnet, der blandt andet betjenes af det kommunale busselskab Cardiff Bus (ruter i byen samt til Newport, Barry og Penarth), Adventure Travel (tværgående bylinjer og forbindelser til Cardiff Airport), Stagecoach South Wales (til South Wales Valleys) og First Cymru (til Cowbridge og Bridgend). National Express tilbyder direkte busforbindelser til større byer som Bristol, London, Newcastle upon Tyne og Manchester. De fleste bybusser benytter Cardiff Bus Interchange ved siden af Cardiff Central, som åbnede i 2024 og erstattede den tidligere busterminal på samme sted, mens fjernbusser benytter busterminalen ved Sophia Gardens nord for centrum.
Cykling
[redigér | rediger kildetekst]Taff Trail er en kombineret gangsti og cykelsti, der strækker sig 90 km mellem Cardiff Bay og Brecon i Brecon Beacons National Park. Den går gennem Bute Park, Sophia Gardens og mange andre grønne områder i Cardiff. Det er muligt at cykle hele ruten næsten uden at benytte almindelige veje, da den i vid udstrækning følger River Taff og mange af de nedlagte jernbaner i Glamorganshire-dalene.
Nextbike drev tidligere et offentligt bycykelsystem i Cardiff fra marts 2018 til januar 2024,[15] men ordningen blev angiveligt nedlagt på grund af omfattende tyverier. Cardiff Council arbejder på at finde en ny operatør.
Vandtransport
[redigér | rediger kildetekst]Vandtaxaen Aquabus sejler hver time mellem centrum (Taff Mead Embankment) og Cardiff Bay (Mermaid Quay) samt mellem Cardiff Bay og Penarth via Cardiff Bay Barrage. Hele året sejler Cardiff Waterbus[16] mellem Pierhead ved havnefronten og Penarth-enden af Cardiff Bay Barrage med korte sightseeingture.
Fra marts til oktober sejler både fra Cardiff Bay til øen Flat Holm. PS Waverley og MV Balmoral sejler fra Britannia Quay (i Roath Basin) til forskellige destinationer i Bristol Channel.
- Cardiff Bus er den største busoperatør i Cardiff-området
- Typisk cykelsti i Cardiff
- Aquabus
Vartegn og attraktioner
[redigér | rediger kildetekst]Cardiff har mange markante vartegn, herunder Principality Stadium, Pierhead Building, National Museum Wales og Senedd-bygningen, der huser det walisiske parlament. Byen er også kendt for Cardiff Castle, St David's Hall, Skt. Johannes Døberens Kirke, Llandaff Cathedral og Wales Millennium Centre.
Cardiff Castle er en af byens vigtigste turistattraktioner og ligger centralt i centrum. National History Museum at St Fagans er et stort frilandsmuseum med snesevis af historiske bygninger fra hele Wales, som er blevet flyttet til museumsområdet i Cardiff. Det borgerlige centrum i Cathays Park består af en samling edwardianske bygninger, herunder rådhuset, National Museum and Gallery of Wales, Cardiff Crown Court og flere bygninger, der hører til Cardiff University, sammen med nyere offentlige bygninger. De er anlagt omkring Queen Alexandra Gardens, en formel park med Welsh National War Memorial og flere mindre mindesmærker.
Ud over Cardiff Castle ligger Castell Coch i Tongwynlais nord for byen. Det nuværende slot er en rigt udsmykket viktoriansk folly, tegnet af William Burges for markisen af Bute og opført i 1870'erne som et lejlighedsvist landsted. Det står dog på fundamenterne af et langt ældre middelalderslot, muligvis opført af Ifor Bach, en lokal baron med tilknytning til Cardiff Castle. Slottets ydre har været anvendt som optagelsessted for adskillige film- og tv-produktioner. Det blev kun sjældent brugt som opholdssted af Bute-familien, der kun opholdt sig der lejlighedsvis. For markisen lå den største glæde i selve opførelsen, en glæde der forsvandt med Burges' død i 1881.
Cardiff hævder at have den største koncentration af slotte og borge blandt verdens byer.[17] Ud over Cardiff Castle og Castell Coch findes resterne af to motteborge i Morganstown og Rhiwbina, kendt som henholdsvis Morganstown Castle Mound og Twmpath Castle eller Twmpath Motte (også kaldet Caer Cynwrig).[18][19] Twmpath (et walisisk ord for en lille høj)[20] udgjorde sammen med et slot ved Whitchurch (kendt som Treoda og ødelagt ved boligbyggeri i 1960'erne) en forsvarslinje, der adskilte det normanniske herredømme fra det walisiske herredømme Senghenydd.[21] Længere oppe på Cefn Cibwr-ryggen ved grænsen til Caerphilly ligger ruinerne af Morgraig Castle (Castell Morgraig). Arkæologiske fund tyder på, at slottet aldrig blev færdigbygget, og det er omdiskuteret, om befæstningen var normannisk eller walisisk. Den store koncentration af borge vidner om den skiftende grænse mellem det normanniske herredømme Glamorgan med centrum i Cardiff og de walisiske naboer mod nord.
I byen findes også ruinen af Llandaff Bishop's Palace, også kendt som Llandaff Castle,[22] der var middelalderbiskoppernes residens, men blev ødelagt omkring 1403–1404 af den walisiske leder Owain Glyndŵr. I dag er kun portbygningen bevaret.[22] Selvom det ikke er et slot i historisk forstand, er St Fagans Castle et velbevaret herresæde fra 1600-tallet, som tidligere var sæde for jarlerne af Plymouth.
|
Andre store turistattraktioner omfatter de byfornyede områder ved Cardiff Bay, hvor blandt andet det forholdsvis nyåbnede Wales Millennium Centre og Senedd-bygningen ligger, samt en række andre kulturinstitutioner og seværdigheder, herunder Cardiff Bay Barrage og den berømte Coal Exchange. New Theatre blev grundlagt i 1906 og restaureret i 1980'erne. Indtil åbningen af Wales Millennium Centre i 2004 var det Wales' vigtigste scene for omrejsende teater- og dansekompagnier. Andre populære koncert- og sportsarenaer er Cardiff International Arena, St David's Hall og Principality Stadium. Cardiff Story, et museum om byens historie, har været åbent for offentligheden siden foråret 2011.
Cardiff har mere end 1.000 fredede bygninger, fra de mest markante som slottene til mindre bygninger, huse og andre konstruktioner.[23] Cathedral Road blev udbygget af den 3. markis af Bute og er flankeret af fornemme villaer, hvoraf flere grænser op til Sophia Gardens.
Cardiff byder også på vandreruter af særlig interesse for både turister og vandrere, herunder Centenary Walk, der er 3,5 km lang og fører gennem centrum forbi mange af Cardiffs vigtigste vartegn og historiske bygninger. Animal Wall, tegnet af William Burges i 1866, markerer den sydlige grænse af Bute Park langs Castle Street og er udsmykket med 15 udskårne dyrefigurer.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Eurocities". Arkiveret fra originalen 28. september 2007. Hentet 20. maj 2008.
- ↑ "Population and household estimates, Wales: Census 2021: 3. Local authority populations in Wales". Office of National Statistics. 28. juni 2022. Hentet 10. april 2025.
- ↑ "2011 Census – Population and Household Estimates for Wales, March 2011". Office for National Statisitcs. Office for National Statistics. 16. juli 2012. Arkiveret fra originalen 6. januar 2016. Hentet 17. juli 2012.
- ↑ "Welsh Government Official Data – Stats Wales". Arkiveret fra originalen 20. juni 2018. Hentet 25. juli 2017.
- ↑ "'Gem' Cardiff in world's top 10 places to visit in 2011". BBC News. 22. juni 2011. Arkiveret fra originalen 17. september 2018. Hentet 21. juli 2018.
- ↑ "Cardiff Boasts Record Visitor Numbers During 2017". Business News Wales (britisk engelsk). 26. marts 2018. Arkiveret fra originalen 7. juli 2018. Hentet 7. juli 2018.
- ↑ "Cardiff tops Condé Nast's UK city poll". Wales (engelsk). 2023-10-11. Hentet 2025-08-15.
- ↑ "Doctor Who filming location in South Wales". VisitWales. Hentet 7. november 2023.
- ↑ "Proposed BBC Drama Village at Media Capital, Roath Basin". Welsh Assembly Government. 14. december 2009. Arkiveret fra originalen 15. marts 2012. Hentet 6. april 2011.
- ↑ "Cardiff Business District 'needs skills and transport'". BBC Wales. 30. marts 2011. Arkiveret fra originalen 2. april 2011. Hentet 6. april 2011.
- ↑ New platform at Cardiff Central station will help to ease congestion as railway upgrade in South Wales continues Arkiveret 12. maj 2018 hos Wayback Machine Network Rail 1 December 2016.
- ↑ "Station usage". Office of Rail Regulation. Arkiveret fra originalen 5. juli 2007. Hentet 13. oktober 2008.
- ↑ "Network Map – Valleys & Cardiff local routes". Arriva Trains Wales. Arkiveret fra originalen 25. maj 2011. Hentet 20. maj 2008.
- ↑ "Ring Roads". Paul Berry. Arkiveret fra originalen 9. november 2007. Hentet 8. marts 2008.
- ↑ "Nextbike Cardiff: Bike sharing scheme scrapped due to theft". BBC News (britisk engelsk). 8. december 2023. Hentet 3. februar 2024.
- ↑ "The original Cardiff Waterbus". cardiffwaterbus.com. Arkiveret fra originalen 1. august 2015. Hentet 9. juni 2015.
- ↑ "2007 Rugby World Cup City Guides – Cardiff". Sky Sports. Arkiveret fra originalen 5. april 2008. Hentet 19. april 2008.
- ↑ Skabelon:Cadw
- ↑ Skabelon:Cadw
- ↑ "Twmpath Castle". 2002. Arkiveret fra originalen 7. marts 2008. Hentet 21. marts 2008.
- ↑ "The Gatehouse: Treoda, Whitchurch". 8. oktober 2007. Arkiveret fra originalen 15. august 2013. Hentet 28. december 2007.
- 1 2 "Llandaff". Encyclopædia Britannica, Inc. Arkiveret fra originalen 6. februar 2021. Hentet 5. april 2021.
- ↑ "Listed and Locally Listed Buildings". Cardiff County Council. Arkiveret fra originalen 27. september 2006. Hentet 28. maj 2008.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Cardiff Council – officiel website Arkiveret 31. oktober 2004 hos Wayback Machine

