Turing-test
Turing-test er en måde til at afgøre, om en maskine udviser intelligens på et menneskeligt niveau, uden at man på samme tid er nødt til at definere, hvad (menneskelig) intelligens så reelt er for en størrelse. Det er således ikke en måde til at afgøre, om en maskine reelt er intelligent.
Testen er netop foreslået af den engelske matematiker Alan Mathison Turing i artiklen Computing Machinery and Intelligence (1950) for at komme uden om de svære filosofiske overvejelser omkring, hvad intelligens er, når man taler om kunstig intelligens
Testen går ud på, at en person under fjernkommunikation med enten en maskine eller et andet menneske skal kunne afgøre, om der er tale om et menneske eller en maskine. Fjernkommunikation er påkrævet for at undgå, at man med det samme visuelt er i stand til at afgøre, hvem/hvad man kommunikerer med.
Turing-testens egenskaber
[redigér | rediger kildetekst]Turing-testen vurderer, om en maskines præstationer kan fremstå så menneskelige, at de ikke kan skelnes fra menneskelig adfærd. Den oprindelige version fokuserede på verbal kommunikation, men idéen kan udvides til at omfatte hele spektret af menneskelig præstationsevne. • Verbal præstation: Evnen til at føre en samtale eller besvare spørgsmål på menneskelignende vis. • Nonverbal præstation: Handlinger og reaktioner, der ikke bygger på sprog, men stadig kan vurderes som menneskelignende. • Robotisk præstation: Fysiske handlinger udført i verden, hvor maskinen skal demonstrere menneskelignende handleevne. [1]
På den måde kan Turing-testen forstås som mere end en sproglig prøve: Den kan også bruges som en generel ramme for at vurdere, om kunstige systemer kan efterligne menneskelig adfærd på tværs af forskellige former for præstation.[2]
Anvendelse i praksis
[redigér | rediger kildetekst]Loebner Prize er en formel realisering af Turing-testen, hvor en person via chat kommunikerer med enten en computer i form af en chatbot eller et andet menneske.[3] Den blev lanceret i begyndelsen af 1990'erne. På dette tidspunkt kunne ingen af chatbot'terne overbevise et menneske om, at den var et menneske. Det modsatte var sjovt nok lykkedes – at et menneske chattede så "dårligt", at man troede, der var tale om en computer. Hele dette set up blev allerede kritiseret i 2003.[4]
CAPTCHA (Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart) er en praktisk anvendelse af Turing-testen til at skelne maskine fra menneske. Dette er f.eks. relevant, hvis man vil undgå, at en computer opretter tusindvis af konti hos en udbyder af en gratis tjeneste. CAPTCHA bygger på den antagelse, at maskiner ikke er i stand til udføre visse ting, vi mennesker kan. Det kan eksempelvis være at genkende forvredet tekst.[5]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Turing, Alan M. (1950). Computing Machinery and Intelligence. Mind. Vol. 59. s. 433-460.
- ↑ Oppy, Graham; Dowe, David (26. januar 2011). The Turing Test (Winter 2011 udgave).
- ↑ "Turing-test, on season 4, episode 3". Scientific American Frontiers (simple) (engelsk). PBS. 1993-1994. Arkiveret fra originalen 2006.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) - ↑ Artificial stupidity, Salon.com, 16 February 2003
- ↑ von Ahn, L.; Blum, M.; Langford, J. (2004). "Telling humans and computers apart automatically". Communications of the ACM. 47 (2): 56-60. CiteSeerX 10.1.1.8.3053. doi:10.1145/966389.966390. S2CID 724926.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Computing Machinery and Intelligence Arkiveret 7. december 2006 hos Wayback Machine
- The Loebner Prize Arkiveret 30. december 2010 hos Wayback Machine
- Alicebot – en tidligere vinder af Loebner Prize
- CAPTCHA
