zarathustrisme

Mennesket har en individuel rolle at spille, idet det skal foretage et valg mellem godt og ondt og være livsfremmende, retfærdigt og sanddru i handling, ord og tanke. De tre vigtigste dyder for en zarathustrist er derfor humata, hūxta, huvaršta – den gode tanke, den gode tale, den gode handling.

Mennesket har derfor fri vilje, og disse valg er med til at afgøre menneskets skæbne efter døden: om det skal føre til paradis eller helvede. Dette valg anskueliggøres ved, at to ånder i tidernes begyndelse foretog et valg ud fra princippet om fri vilje. Spenta Mainyu valgte det gode, og Angra Mainyu det onde, og blev herved Spenta Mainyus, og dermed Ahura Mazdas, modstander i den kamp, der udkæmpes i verden. Kampen er dog forudbestemt til at ende med det godes sejr.

Den indoiranske religion, som Zarathustra var præst i, bestod af mange forskellige kulter og guder. En af disse blev Zarathustras gode gud, den livsbefordrende Ahura Mazda, mens daivaerne, hvoriblandt særligt krigsguderne, blev dæmoniserede og repræsenterede alt, hvad der gør tilværelsen dårlig: død, vold og sygdom.

Til krigerkastens kult hørte blodige dyreofre og indtagelse af rusdrikken haoma. Offerkulten byggede på forestillingen om, at døden er en forudsætning for livet. Zarathustra vendte sig imod denne offeropfattelse, ikke således, at han fordømte ofre som tak til guden, men han protesterede imod, at døden er livets forudsætning.