store bededag

Store bededag blev lovfæstet i 1686 med baggrund i endnu ældre traditioner, nemlig ugentlige fastedage på onsdage og fredage, tilbagevendende årlige bededage om foråret og ekstraordinære bededage, der i 1500-tallet og 1600-tallet blev holdt over flere dage i Danmark og Norge ved truende situationer.

Den udbredte opfattelse, at det var Struensee, der indførte store bededag som erstatning for en række helligdage, er forkert. Under helligdagsreformen i 1770 valgte Struensee tværtimod at bibeholde bededagen, hvis forskellige traditioner nød stor popularitet i den danske befolkning. Initiativtager til den kongelige forordning i 1686 var Sjællands daværende biskop, Hans Bagger.

Store bededag er helligdagens folkelige betegnelse. Dagen blev indført under navnet Ekstraordinær Almindelig Bededag.

Både store bededag og årets øvrige bededage blev indvarslet aftenen forinden ved kirkernes store stormklokker. Det var et signal om, at al handel da måtte ophøre og beværtninger skulle lukke ned. Selve bededagen var længe en streng fastedag.

At gå på volden (Christianshavns Vold) for at høre kirkeklokkerne er en københavnertradition, der kan føres tilbage til 1747, da Vor Frue Kirke fik et nyt klokkespil.

Ifølge loven var store bededag en arbejdsfri dag, der skulle dedikeres til bod og bøn. Københavnske bagere fandt derfor på at bage nogle hvedeknopper, som kunne varmes og spises dagen efter. Efterhånden blev det almindeligt i hele landet at spise de varme hveder om torsdagen – storebededagsaften.

Efter at store dele af de københavnske volde blev nedlagt i midten af 1800-tallet, henlagde mange københavnere deres spadsereture til Langelinie, Christianshavn eller især Kastellet, hvor også studenterne samledes. Traditionen med at gå tur på byens volde bredte sig i 1800-tallet til andre danske byer og vedligeholdes stadig til en vis grad.

I de første årtier af 1900-tallet var der tradition for, at rivaliserende drengegrupper fra forskellige dele af København stødte sammen ved Christianshavns Vold i det, der i samtiden blev omtalt som Storebededagsslaget.

Store bededag i Tyskland (Buß- und Bettag) var indtil 1994 en helligdag i slutningen af november inden for den protestantiske og den reformerte kirke. En af begrundelserne for at afskaffe den var, at man tre år forinden havde indført den tyske genforeningsdag (Tag der deutschen Einheit) den 3. oktober som officiel fridag i anledning af de to Tysklandes genforening i 1990. I delstaten Sachsen opretholdes Buß- und Bettag dog som helligdag. I Berlin er der på dagen ingen skolepligt for protestantiske børn, mens skolerne i det katolske Bayern holder undervisningsfri, idet skoledagen er reserveret til andre aktiviteter end undervisning.

Det har flere gange været diskuteret, om store bededag enten skulle afskaffes som helligdag eller henlægges til efteråret. Den debat opstod f.eks. i 1905 og igen i 1949 i forlængelse af, at statsministeren ønskede at indstifte befrielsesdagen d. 5. maj som en særlig minde- og fridag.

I forbindelse med de trepartsforhandlinger, som i 2012 foregik mellem regeringen, lønmodtagere og arbejdsgivere, lagde den daværende regering under ledelse af Helle Thorning-Schmidt op til at sløjfe store bededag. Ideen var først blevet lanceret af Radikale Venstre, mens partiet var i opposition i 2010, efter at beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv i 2007 havde peget på, at en flytning af store bededag fra fredag til søndag kunne øge arbejdsudbuddet med omkring 10.500 personer og give ca. 2 mia. kroner mere i statskassen. Afskaffelsen blev imidlertid ikke til noget, da både regeringens støtteparti Enhedslisten og den borgerlige opposition var imod, ligesom ideen var stødt på hård modstand i dele af fagbevægelsen.

Store bededag er i nyere tid blevet en populær dag at afholde konfirmationer på. Bortset fra langfredag har det været den eneste helligdag, der hvert år falder på en fredag, hvorfor den i de senere år også er blevet præget af tværreligiøse og økumeniske initiativer. Radiogudstjenesten på DR har ofte transmitteret fredagsbøn fra en moské med en dansktalende imam, og fra 2003 har Kirkernes Råd afholdt Bøn for nationen, hvor præster fra folkekirken og en række internationale kirker og frikirker deltog i fælles forbøn for Danmark og for fred i verden.

Flere holder ved disse traditioner, selvom bededagen ikke længere er en betalt fridag.

Da store bededag ikke har været en helligdag i Sverige og Tyskland, var det længe almindeligt at tage over Øresund eller grænsen på endagstur til de åbne butikker. En række festivaler og konkurrencer afholdes som regel i bededagsferien, ligesom flere forlystelsesparker har valgt at åbne sommersæsonen netop på store bededag.

• helligdag
• gangdag – helligdag
• søgnehelligdag
• bodsdage
• tamperdage
• hveder