close

Faktaboks

V. Fabritius Buchwald

Vagn Fabritius Buchwald

Født
23. juni 1929
Død
22. april 2025
BERJAYA
Vagn Fabritius Buchwald var metallurg og meteoritekspert.

V. Fabritius Buchwald var en dansk metallurg og meteoritekspert; søn af Niels Fabritius Buchwald. Han blev uddannet civilingeniør (kemi) i 1953, dr.scient. i 1977 og docent ved Danmarks Tekniske Universitet. Han var forfatter til standardværket Handbook of Iron Meteorites (tre bind, 1975).

Buchwald fandt i 1963 ved Thule i Nordgrønland den 20 ton tunge jernmeteorit Agpalilik og bragte den i 1967 til Danmark. Den er opstillet i Statens Naturhistoriske Museums gård i Øster Voldgade 5-7 i København. Agpalilik er verdens femtestørste meteorit. Buchwald fik skåret meteoritten over for at undersøge dens struktur.

Buchwald har medvirket til opdagelsen af meteoritter i bl.a. Antarktis, Afrika og Sydamerika. Han har desuden bidraget til udforskningen af tidligere tiders metaludvinding, fx udnyttelsen af myremalm i Danmark.

I 1979 blev Buchwald medlem af det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Han har modtaget Essoprisen (1971), Paul Bergsøe medaljen (1995) og Erik Westerby-prisen (2002). Både en asteroide og et mineral er opkaldt efter Buchwald.

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

skrev Marie-Louise Hammer

Vær opmærksom på at også Vagn Fabritius Buchwalds brugerprofil bør justeres.

skrev Marie-Louise Hammer

Vær opmærksom på min kommentar i version 22, hvor jeg påpeger, at V. i titlen bør ændres til Vagn. Sådan omtales han sædvanligvis.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig