Leicestershire, amt (county) i Midtengland; 2553 km2, 650.500 indb. (2011), hvoraf hovedparten bor langs floden Soar, som gennemskærer området fra syd mod nord. Det småbakkede landskab øst for floden hæver sig op til 200 m og er rester af et cuestalandskab fra Juratiden; området er tyndt befolket. Vest for floden ligger sandsten fra Prækambrium tæt på jordoverfladen, og Charnwoodskoven er et yndet rekreativt område. I den nordlige del ved Coalville ligger Leicestershires kulområder, men næsten alle miner er nu lukkede. Landbruget har traditionelt været baseret på dyrehold, får, kvæg og svin. Det er et gammelt industriområde med blandet industri, som er udviklet med basis i lokale råstoffer som uld og kul. Industrien ligger i Leicester og Loughborough (der begge har universiteter), og selvom nedgangen i industrien også har ramt dette område, er beskæftigelsen inden for fremstilling fastholdt på et højt niveau. Byen Leicester administreres ikke som en del af Leicestershire.
Det sker
Falklandskrigen
Falklandskrigen blev udkæmpet mellem Argentina og Storbritannien i april-juni 1982. Stridspunktet var suveræniteten over Falklandsøerne og naboøgruppen South Georgia, som ligger 13.000 km fra Storbritannien i det sydlige Atlanterhav. Krigen endte med britisk sejr og førte til den argentinske militærjuntas afgang.
Guldsmede
Guldsmede er en af de ældste insektordner. Der kendes i dag ca. 60 arter af guldsmede i Danmark. Voksne guldsmede er ofte store, iøjnefaldende, kødædende insekter, der jager andre insekter, som de griber i flugten.
El Niño
Danmark vil bidrage med 125 millioner kroner til internationale katastrofefonde for at styrke indsatsen mod de humanitære konsekvenser af vejrfænomenet El Niño. Det meddeler Udenrigsministeriet.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.