Jacob Holdt

Faktaboks

Jacob Holdt

Født: 29. april 1947, Frederiksberg

BERJAYA — Portræt af Jacob Holdt, august 2019.

Jacob Holdt

Af Lars Schwander.

Licens: CC BY SA 3.0

Jacob Holdt er en dansk fotograf, filminstruktør, forfatter og aktivist. Han er præstesøn og opvokset i hhv. København og Fåborg ved Varde. Han blev kendt i midten af 1970’erne med sin stadige turné i ind- og udland med sit store lysbilledshow Amerikanske billeder – en personlig rejse gennem det sorte Amerika og den efterfølgende bog Amerikanske billeder (1977).

Ungdomsoprøret og rejsen til USA

I forlængelse af ungdomsoprøret i 1968 og Jacob Holdts voksende politiske bevidsthed samt modstanden mod Vietnamkrigen blev han inspireret til at tage til USA. Det blev begyndelsen til fem års rejser gennem Nordamerika, hvor han tilbagelagde mere end 160.000 kilometer som vagabond. Livet på landevejene foregik ”på tommelfingeren”, hvor han blaffede sig frem fra sted til sted. Han søgte først og fremmest underklassen, de farvede, de fattige og prostituerede. Men rejsen førte ham også videre til overklassen, højrefløjen og racister i Ku Klux Klan. Disse fem år har han selv beskrevet som et turbulent tid i sin selvbiografi Om at sige ja, erindringsglimt 1947-1977 (2019).

Amerikanske billeder og lysbilledshow

Jacob Holdt tog mere end 15.000 billeder, alene fordi han havde en lyst til at skabe fortællinger. Først efter tilbagekomsten til Danmark udviklede idéen om et lysbilledshow sig, og en multimediaforestilling med fem timers projektioner, musik og egen kommentering tog form i 1976. Året efter udkom bogen Amerikanske billeder, der havde et meget simpelt design og tryk. Af sparehensyn blev mange af billederne trykt i sort/hvid. Holdts fotografier havde en sjælden vitalitet og fortællerrigdom og bar præg af en betydelig næstekærlighed. Amerikanske billeder er senere blevet oversat til en række sprog, heriblandt engelsk, tysk, hollandsk og svensk.

Det stort anlagte audiovisuelle lysbilledshow blev ledsaget af Jacob Holdts blide stemmeføring og mere hårdtslående amerikanske soul, bl.a. The O’Jays lange epos Ship Ahoy (1973), der handler om afrikanske fanger, som blev transporteret på slaveskibe over Atlanterhavet. Selve fortællingen blev båret frem af en emotionel og meget personlig Jacob Holdt.

Amerikanske billeders betydning

Amerikanske billeder fik en radikal betydning for især unge og påvirkede deres forståelse af politik. Weekendavisens Bo Bjørnvig kategoriserede endda Holdt for at være ”den moderne Jesus-figur” for venstrefløjen. Og selvom udtrykket måske er negativt ladet, er det klart, at Jacob Holdts fremtoning med langt hår og et karakteristisk flettet skæg har skabt et ikonografisk billede af Holdt som ”type” eller ”karakter”.

Foredragets ”teknik” bestod i, med Jacob Holdts egne ord, ”uophørligt at bombardere publikum med et ensidigt frøperspektiv set fra den udstødtes position – en synsvinkel som er i stærk kontrast til "the American way of life." Metoden var med til at skabe en emotionel stemning, der igen bidrog til interessen for Amerikanske billeder; ikke bare i Danmark og Europa, men også i USA. Her er showet blevet vist på mere end 300 universiteter, ligesom der har været landsdækkende anmeldelser af både foredraget og bogen, bl.a. i New York Times og Los Angeles Times.

Fra Jacob A. Riis til Jacob Holdt

Jacob Holdts skildring af de fattiges vilkår i USA bringer tankerne hen på Jacob A. Riis, den dansk-amerikansk journalist og fotograf, som i 1870 udvandrede til USA. Hans billeder dannede udgangspunkt for bogen How the Other Half Lives – Studies Among the Tenements of New York (1890). Bogen blev skelsættende i forhold til at vise, hvordan den ”anden halvdel”, den fattige del af Amerika, levede, og den fik direkte indflydelse på amerikanske politik.

Jacob Holdt er ofte blevet sammenlignet med Jacob A. Riis. Men modsat Riis’ engagerede avisjournalistik og billeder har Holdts billeder nok i højere grad haft en ideologisk påvirkning af især unge amerikanske studerende.

Fra dokumentarisme til kunst

Alle Jacob Holdts billeder var taget under relativt primitive vilkår, begyndende med et lille halvformat-rejsekamera, der gjorde, at han kunne tage dobbelt så mange billeder som normalt på samme film. Det er også klart, at hele hans mission var politisk/humanistisk og med det formål at skildre klasseforskelle i USA. Ikke desto mindre blev mange af billederne også formmæssigt vægtige. Især fotografier som Girl in Screen Door, Nell Hall, Jersey City, NJ, der viser en afroamerikansk kvinde, som holder sig for øjnene, mens hendes barn befinder sig i en kravlegård forneden. Ligesom billedet Fading Dream, et ur med portrætter af hhv. Martin Luther King med hustru og Robert Kennedy, kan fremhæves. Sidstnævnte fotografi blev også brugt til forsiden af Amerikanske billeder.

Billedernes visuelle kvalitet har også bevirket, at mange kunsthaller (bl.a. Charlottenborg) og museer (Louisiana) har vist Jacob Holdts billeder som kunstværker. Senere kom bogen Jacob Holdt – United States 1970-1975 (2007), der tog udgangspunkt i fotografen som kunstner. Og modsat førsteudgaven af Amerikanske billeder var den i farver hele vejen igennem.

Priser og hædersbevisninger

Allerede i 2004 havde engelske Martin Parr (1952-2025) og Gerry Badger (f. 1948) inkluderet Amerikanske billeder i The Photobook: A History, Vol. 1 (2004), der var en slags encyklopædi over verdens bedste fotobøger. I 2008 blev Jacob Holdt indstillet til Deutsche Börse Prize, og året efter modtog han Hæderslegatet på 250.00 kr., der uddeles af Fogtdals Fotografpriser. I 2019 skabte det toneangivende V1 Gallery i København udstillingen Pray for America, der var en soloudstilling af Jacob Holdts værker.

Især Jacob Holdts originale, vintage dye transfer prints er i dag eftertragtede. Dye transfer er en fotografisk proces, hvor man laver farvebilleder ved at påføre tre lag farvestof hver for sig.

I 2009 blev han tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse.

Kritik af Amerikanske billeder

De senere år har der også været en del kritik af Amerikanske billeder. Det er især Weekendavisen, som har ført an i påpegningen af en række faktuelle fejl i bogen og projektet som sådan. Blandt andet viser det sig, at Jacob Holdt ikke kunne have været midt i ildkampen mellem FBI og Tipi-indianerne i Wounded Knee i 1973 ved indianerreservatet Pine Ridge. Der stod ellers i bogen, at han kunne høre kuglerne flyve hen over hovedet på sig. Efterfølgende har Jacob Holdt indrømmet, at han ikke var til stede ved selve Wounded Knee under den kendte skudveksling, men at han var der få dage senere, hvor der ligeledes var skyderi.

Dialogcenter Ubuntu-huset

Amerikanske billeder blev i en lang årrække også vist i Jacob Holdts egne lokaler på Købmagergade i København. Siden ca. 2016 har stedet dannet ramme om det aktivistiske, som Jacob Holdt også står, under navnet Dialogcenter Ubuntu-huset. Blandt initiativerne er: Kritiske Muslimer, Female imams med Femimam Instituttet og Mariam Moskeen, Exitcirklen.dk, der rådgiver piger og kvinder, som er udsat for psykisk vold og religiøs og social kontrol, Sabaah, der arbejder for minoritetsetniske LGBT-personer, Salaam Shalom, der er brobyggere mellem jøder og muslimer og Brobyggerne, dannet af Özlem Cekic. Som navnet angiver, er samtlige projekter baseret på at skabe dialog.

Om at sige ja

Jacob Holdt har udgivet selvbiografien Om at sige ja: Erindringsglimt 1947-1977 (2019). Bogen har fokus på hans opvækst, familieforhold og vennekreds i disse første 30 år. I kapitlet Barmhjertige samaritanere og gode vagabonder uddyber Jacob Holdt flere af sine centrale holdepunkter:

”Et resultat af jafilosofien blev hurtigt, at jeg skabte mig en identitet som ’vagabond’, da en blaffer har et mål fra A til B, mens en vagabond lader sig laste hid og did, som menneskene på hans vej ønsker det.”

Heri ligger nøglen til Jacob Holdts filosofi om at vende også negative elementer i livet til noget positivt. At sørge for, at den, som samlede ham op på vejen tværs over USA, også fik en god oplevelse ud af mødet. Denne ”jafilosofi”, der løber gennem hele Jacob Holdts virke, synes at være et grundvilkår i hans tilstedeværelse og ikke mindst hans metoden til at nå andre mennesker.

Jacob Holdts bøger i udvalg

Amerikanske billeder (Danmark, 1977), Amerikanske Bilder (Norge, 1978), Amerikanska bilder (Sverige 1978, ny farveudgave 1985), Amerykanskie obrazki (Polen, 1982), Bilder aus Amerika (Tyskland, 1978, ny farveudgave 1984), Amerikanische Bilder (Østtyskland, 1978, genoptryk 1984), American Pictures – American inddrukken (Holland, 1979)
Indianere og bønder i Bolivia (senere: Inkaernes børn – med prins Joachim hos Bolivias indianere, 1991)
Jacob Holdt: United States 1970-1975 (2007)
Tro, håb & kærlighed (Louisiana, 2009)
Om at sige ja – Erindringsglimt 1947-1977 (2019)

Læs mere i Lex

Eksterne links

Jacob Holdts hjemmeside

Kommentarer (2)

16. august 2024 skrev Bjarne Klausen

Kære Lars Schwander.
Tak for en flot artikel om Jacob Holdt.
Der er en enkelt fejl i manchetten:
JH er ikke opvokset i Fåborg og Vestjylland, men derimod i den lille landsby Fåborg i Vestjylland, hvor hans far var præst (og vist også provst) i mange år

16. august 2024 svarede Anne Albrecht

Kære Bjarne

Vi har også fået en anden henvendelse om dette. Det er rettet nu.

bedste hilsner
Anne

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Fotografer - Danmark

Lars Schwander

cand.mag.